Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
De almindelige stene er, nåar undtages metalstene, ikke
tunge. Pulveret er lyst.
3. Erts eller malnrkalder man enhver forbindelse af
et nyttigt metal med et eller flere andre stoffe; navnilig en
ten med en syre (saltagtige ertser) eller med surstof (oxyder)
eller med svovl, arsenik, antimon (kise, glandse og blender).
De 3 sidste slags ertser er tunge og har mørkt pulver.
Oxyderne er hyppigst mørktfarvede, kise gule og hvide,
glandse hyppigst gråa og derhos lidet harde. Blender har
egen glånds.
4. Rene (gedigne) metaller. Så nævnes flere af de i
naturen enkelt optrædende metalliske stoffe. De er tunge,
indtil påfaldende tunge. Man kan dele dem i ædle, som ikke
ruste, og uædle, som ruste.
5. De brændbare legemer er faa og let kjendelige.
Ovennævnte inddeling er ikke den strengeste videnska
belige, men uden tvivl bekvem for begynderen. Den stren
geste inddeling er maske den, der ordner efter det kemiske
indhold. Men man må da ofte skille stene eller ertser, som
ellers står meget nær, vidt fra hverandre.
I den nu følgende beskrivelse af mineralerne betyder:
Kl: klovning. V.: egenvægt.
H.: hårdhed. F.: forekomst.
Under F. (førekomsten) angives i regelen kun i hvilket
selskab eller på hvilken måde, i hvilken bergart, paa hvilke
gange. At opregne de enkelte findesteder bliver ofte at
gjennemgå et langt stykke geografi. Derfor er kun exem
pelvis nogle udmærkede findesteder nævnt, fortrinsvis norske.
Meningen med de opregnede kjendetegn er, at manved at
forsøge sig frem skal kunne erkjende mineralet, når man
har det for sig, om ikke ved et eneste så ved flere kjende
tegn tilsammen. Begynderen kan øve sig i at erkjende
vinkler ved suMerkandis, som er skjævt rombisk.
Sukkerkrystal. Sukkerkrystal.
Seet ovenfra. Seet fra siden.
En søile T med 78*° foran, altså 101$° på siden, er afstunvpet
foran ved et fladepar K, der gjerne optræder bredt og gjør kry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
