Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
dratiske gjennemsnit, eller som fig. 16 og 17. H. 7—B. V. 4.6. Kl.
ufuldkomne. Brud gjerne musligt. Stærk glands. Farve især enten
brun eller violet (rødlig); men også andre farver. Man kan adskille:
cedel zirkon med forskjellige smukke farver, videre hyacint, som er rød
lig-violet, og almindelig zirkon, som er brun. F
. enten løs sammen med
ædelstene i sandet, eller på oprindeligt leiested, nemlig hyacint md
voxet i basalt, zirkon i syenit, Fredriksværn, Brevig. En hyacmtagtig i
granitgange, Arendal.
Alvit, rødligbrun i små krystaller af zirkonens form, synes at være
en zirkon med vtterjord. Granitgange, Arendal.
Ørstedtit fra hornblende-granitgange, Næs, derimod med titansyre.
Begge er mindre harde 5.5.
Malakon kaldes en forandret vandholdig zirkon af bleg larve. M. b.
I granitgange, Hitterø. ,
Turmalin er en meget vaklende forbindelse af kiselsyre 38—4.5 med
feldspaternes baser, men derhos også med en vis mængde borsyre I—B
og fluor I—2. Hexagonal. Man ser gjerne
78. 79. søilen med 3-fladig tilspidsning (af romboedret)
N på enderne. Den første søile optræder kun
%>/| med halve antal flader (Z) og ledsages af den
f4"" 2den søile (*) .Tværsnittet £ axerne a hos mange
s\ krystaller bliver derved næsten trekantet. Kl,
f’ s s l" utydelige. Glands stærk. H. 7—B. V. 3—3.3.
V Man kan adskille ædle turmaliner, der er gjen-
Tværsnit. nemsigtige, blå, grønne, røde, vandklare, og
som ledsage ædelstene i sandet, samt almindelig sort turmalin, der i
Norge forekommer indvoxet i visse granitgange, f. ex. Kamtos, og icallc
spatgange, Arendal. Brun turmalin, Skuterud.
Granat er en meget vaklende sammenssetning af kisel
syre 40-44, lerjord 22-8, jernoxyder 40–12, kalk 5-3d
og magnesia 15-0. Regulær. Sædvanlige form er granato
edret fig. 3 alene, eller leucitoédret fig. 4 alene, eller sam
mensætning af begge (se fig. 9). Kl, ufuldkomne Brud
musligt, jævnt eller splintrigt. H. 6 -!- til 7 -f. tV. 3.5-4.3.
Den forskjellige sammenssetning begrunder forskjellige larver,
sædvanligt røde. Glasglands eller fedtglands.
Ændringer: 1) eedel granat, almandin,l\edestra,uå,pyrqp
eller karfunkel er kirsebærrød og blodrød, smuk, gjennem
sigtig til gjennemskinnende. 2) grossular er grøn som
grønne Stikkelsbær eller gul, Souland, og hessomt er non
ningbrun til rød. 3) almindelig granit er rød, sort = melamt.
Kolofonit har man kaldt en harpixbrun granat fra Arendal,
en grønlig tæt granitmasse kaldes allohroit, Gjellebæk.
Forekomst: 1) i masse, almindelig granat, som granatberg
på visse jernleiesteder såsom ved Arendal; indvoxet i visse
bergslag, navnlig i granit, i gneis (Tvedestrand, almandin),
hornblendeskifer, serpentin (pyrop), eklogit.
Vesuvian eller idokras er en granat-sammensætning. Kvadratisk.
Pyramidens polkantvinkel 129J 6. Kl. ufuldkomne efter aen 2den søile
(fiff 15). Krystallerne ofte næsten cylindriske, idet mange søiler optræde
af mellemstilling mellem Iste og 2den, også ofte ligesom afskallende:
det ene hylle sidder udenom det andet. H. 6—7. F. 3.4. Grøn, brun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
