Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
som rullesten (tunge) og korn i sand og grus, hvor tinstenen
vindes (ligesom guid og platin på lignende leiesteder) ved
vaskning.
Eutil er titansyre. Kvadratisk. Krystaller som tinstenens, hyppig
lig fig. 100, men med længere søile. Kl, + denne søile. Rød eller sort
(mgnn). Streg gulagtig grå. H. 6. V. 4.3. F
. på visse hornblende
gange, med apatit ved Kragerø. Også indvoxet i Langøens jerngange,
Fagerlidknatten, Hiåsen.
Anatas er titansyre ligesom rutil og krystalliserer kvadratisk lige
som denne, men i ganske andre former. Et høit spidst oktaeder (sam
menlign fig. 13) med 97£° i polkanten. Blå indtil farveløs, gjennem
sigtig. H. 5—6. V. 3.8. F
. på sværmende kvartsgange i glindsende
lerskifer, Hegge annex til Slidre.
Mødkobbererts er kobberoxydul med 88 kobber. Regulær. Sæd
vanligt er oktaedret fig. 2, hvortil kløvningeme fører. Dog findes også
terningen fig. 1 for sig alene. H. 3—4. V. 6. Farve rød (som koche
nille). Streg blodrød. Stærk glands. Nogle krystaller er endog gjen
nemskinnende, og glandsen er da ikke længer metallisk men diamant
agtig. F
. sammen med andre kobberertser på deres leiesteder. Uren
jernholdig rødkobbererts af teglstenrød farve og fast jordagtig har man
kaldt teglerts.
C. Kise, glandse, blænder.
Svovlkis er en forbindelse af 45 jern med 54 svovl.
Svovlkis er noglesteds i Norge bekjendt under navnet „faesten".
Terningen alene fig. 1, pyritoedret (navnet efter
pyrit = svovlkis) alene fig. 8, eller begge disse in
former i sammensætning som fig. 105 er de hyp
pigste former. Terningens fiader er stribede 4= Ik
pyritoedrets terningkanter. Men også oktaedret K
" O O III | i
alene fig. 2 forekommer, eller oktaeder med pyri-
toeder som fig. 106. Kl. ufuldkomne. H. 6 -f,
giver ild for stål. V. 5. Farve gul (uden tilblanding af
grønt), ofte anløbet. Streg brunligsort. Sprød. Dels i smukke
krystaller, dels drøi og tæt. Svovlkis er undertiden guld
holdig i ringe grad, fra , o^ooo til Forvitrer til brun
rødt jernokker. I dagfladen er derfor større masser af svovlkis
rustbrune. F. udbredt, 1) indsprengt i forskjellige bergslag
som krystaller, korn eller knuder, f. ex. i lerskifer, grønsten,
gabbro eller dannende forsteningsmassen i mange fossiler;
2) på falbaud o: visse strøg af bergslag, som er i høi grad
tæt sprengte med svovlkis og andre kise. Rige falbånd
tegne sig rustbrune eller røde på den nøgne fjeldoverliade,
i rene strenge, gange, Grøslid ved Kongsberg, Foldals, Seis,
Kvikne gruber, kongens grube ved Røros, Ytterøen, Guldberg
på Stordø; 3) på ertsgange, Kongsberg, kalkspatgange, Sku
terud.
Spydkis og kamkis kaldes en lignende forbindelse, som krystalli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
