Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
guid og sølv har kviksølv stor anvendelse til udtrækning at’ disse me
taller af deres ertser. Videre til varme- og lufttryk-målere, til speile
belæg. Kviksølv-forbindelser i lægekunsten.
Arsenik anvendes såre lidet i metallisk tilstand. Derimod tjener
(dens forbindelse med surstof) arseniksyrling til fremstilling af tiere
malerfarver således f. ex, schweinfurter-grønt. På grund af deres
giftighed er disse fleresteds forbudne og komne af brug. 1 glasvær
kerne bruges arseniksyrling til at affarve glasset (oxydere jernoxydul
høiere). I nyere tid bruges arseniksyre i tøi-farverierne ved fremstillingen
af de vakre anilin-farver, hvilke imidlertid ved samvittighedsløs tilvirk
ning ligeledes kunne blive giftige.
Antimon fremstilles af spydglands, bruges til bogtrykker-typer, 4—5
dele bly på 1 del antimon. Videre benyttes antimon til forskjellige
metal-legeringer, såsrom britannia-metal (9 tin på 1 antimon), queens
metal (9 tin, 1 antimon, 1 wismut, 1 bly). I nyere tid bruges det ofte
til metallegering for jernbanevognes tappeleier. I oldtiden lavedes
skadelig sminke af antimon.
Wismut, som er et meget letsmelteligt metal, anvendes til visse let
smeltelige (legeringer) Jalandinger, såsom Newtons metal (8 wismut, 5
bly, 3 tin), der smelter ved + 94i° C. og ligesom Roses metal ved +
93f ° undertiden anvendes på ventiler til dampkjedler. En anden lege
ring af 5 wismut, 3 bly, 2 tin tjener ypperlig på grund af wismutens
egenskab at udvides under størkning til afstøbning af træsnit.
Kobber vindes dels af gedigent kobber, dels af kobber-ertser, især
kobberkis, derhos rødkobber, kobberglands, malakit, lasur, brogetkobber,
falerts. En stor forekomst af gedigent kobber er den ved Øvre-søen i
Nord-Amerika, i mandelsten. Af svovlkobber vindes store mængder
kobber f. ex. af kobberskiferen i Turingen. Videre af gange i Cornwall.
af falbånd i Røros. Af kobbersaltene malakit, lasur i Ural. Kobber og
zink give tilsammen messing. Med overveiende kobber fremkommer
tombak eller rødmessing. Kobber er næst jern det nyttigste metal, det
er nemlig både hardt og seigt, lader sig udhamre og smide, bruges for
sig alene eller i legeringer. Messing er 71.5 kobber, 28.5 zink. Tombak
er 84.5 kobber, 15.5 zink. Med tin fåes forskjellige legeringer, såsom
kanon-metal og klokke-metal. Oldtidens bronce er kobber og tin, nyere
bronze har derhos en tilsætning af zink og bly. Desuden er kobber en
hovedbestanddel (tilligemed zink og nikkel) i nysølv og lignende lege
ringer. Kobber anvendes forøvrigt til mynt og til redskaber, med svovl
syre som vitriol, og i forbindelse med andre syrer til forskjellige farver.
Malakit og lasur anvendes til slebne sager, smykker, plader, vaser,
dåser, også til farve.
Jern vindes af sine ertser, som er magnetjern, jernglands med røcl
jernsten, jernspat, lerjernsten, myrmalm i den senere tid også titan
jern. Jernspat er en vigtig stålerts. Nogle almindelige kjendemærker
for jernmalm af forskjellig godhed udtrykkes i følgende navne: tørsten
kaldtes jernmalm, som smelter vanskeligt og langsomt og altså trænger
tilsætning af kalk eller andet fluss-middel (se pag. 55). Kviksten deri
mod kaldtes sådan malm, som på grund af medfølgende let smelteligt
berg eller mineral vel nyder let, men som giver et rødskjørt jern.
Bødskjørt kaldes det jern, som når detbehandles i rødglødhede let giver
sprække og spring. En liden del iblandet svovl, blot tTr J OT kan være
årsagen. Koldskjørt kaldes det jern, som seiv uden opvarmnmg let
springer itu. En vis mængde iblandet fosfor større end ft til T <b kan
være årsagen.
Tin vindes af tinsten. - Tin kan udstrækkes til ganske tyndt blik
(stanniol). Stor anvendelse får det til fortinning. Tinoxyd anvendes
som såkaldet tin-aske til poler-pulver. Kornwall, de bøhmisk-sachsiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
