Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
pentin, talkspat, hornblende, augit, dolomit, gips og de oxy
diske jernertser. Desuden optræder hyppigt: svovlkis, gra
nat, epidot, olivin samt zeoliter.
De egentlige ertsleiesteder derimod, i hvis masse metal
ler og ertser forekomme, vise foruden nogle af de allerede
nævnte mineraler endnu især kun to, tungspat og flusspat.
Disse nævnte mineraler er det altså, vi må kjende fremfor
alle andre, før vi give os ind i fjeldlæren.
Ser man hen til den kemiske sammenssetning af de al
mindeligst forekommende mineraler, da opdager man ligeledes
kun et lidet tal af stoffe, som fortrinsvis er udbredt i masse.
Af syrer og syredannede elementer lindes som forher
skende: kikelsyre, kulsyre, klor, svovlsyre. Fosforsyre synes
også udbredt, men mest kun i små mængder. Exempler er
snart fundne: kiselsyre, kvarts, kulsyre: kalkspat, klor: sten
salt og havvand, svovlsyre: gips, fosforsyre: apatit.
Af de almindelige Baser findes især: lerjord, jernoxyd
og jernoxydul, kalkjord, magnesia, kali og natron. Endelig
er af svovlforbindelser især svovljern hyppigst.
1. Det overveiende tal af bergslag indeholder nemlig dels
ren kisel, dels silikater. En stor mængde af bergslagene
kan som kiselforbindelser af bestemt sammensætning lettest
sammenlignes med forskjellige glas-sammensætninger. Granit,
porfyr, grønsten og gabbro, den vulkanske trachyt og basalt
alt dette er silikater, og mange af dem har utvivlsomt
ligefrem størknet efter smeltning.
2. I modsætning til dem stille sig almindelige, i lag lig
gende (lagede, skiktede) bergarter: sandsten, lerskifer, kalk
sten og kullene. Sandstenens hovedbestanddel er kvarts o:
ren kisel. Lerskifer består tildels af det reneste lers bestand
dele o: kiselsur lerjord, tildels derhos med andre baser, som
jernoxydul og oxyd, natron o. s. v. Kalksten er kulsur kalk
jord, og kullene kulstof og bitumen. Alle disse bergslag
har temmelig foranderlige blandingsforholde.
3. En mellemklasse af bergslag gives, som ligger i lag, men
dog består af silikater i lighed med den første klasse, nem
lig: glimmerskifer, hornblendeskifer, kvartsskifer, fiere gneis
slags o. s. v.
Vi har her 3 store klasser af bergslag. For den første
klasse kan nævnes bestemte procentiske forhold af bestand
delene. Rigest på kiselsyre er granit, som seiv indeholder
megen kvarts synlig. Fattigst er basalt og sort porfyr, som
indeholder ingen kvarts i selve massen. Midt imellem begge
ligger syenit og gabbro, nemlig bergslag med synlig ieldspat,
men i almindelighed uden kvarts. Lavaerne o: de masser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
