Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
„paralllelstruktur" kan være enten ganske plan. eller den kan
være forbundet med krusning, bøining o. s.’ v. Skivernes
tykkelse giver bestemmelserne tykskifrig, tyndskifrig.
ko>rnig-stribct er en mellemting af kornig og skifrig, idet
parallelstrukturen er ufuldkommen, mere afbrudt, de enkelte
skiver mindre tydeligt fremtrædende.
Piorfyr-struktur vil sige, at i en tilsyneladende tæt grund
masse ligge fuldstændige krystaller af et bestemt mineral
sjeldnere af to eller fiere.
Mandelsten-struktur er kun deri forskjellig fra den fore
gående, at istedetfor krystaller ligge blærerum, helt eller
naivt fyldte med mineraler, i den tætte grundmasse Se
mere om denne struktur under basalt.
Lava-struktur (den fuldkomne) er igjen kun deri forskjel
lig ira mandelsten, at blæreruminene, som hyppigt er flad
trykter udtrukne i en retning (deraf mandel-form) ikke er
iyldte, men tomme. Mere om denne struktur under lava.
Den tilsyneladende tætte struktur kan være:
mikrokrystallinsk, når den for mikroskopet opløses til
at være kornig.
tæt og udelt, når ingen skifrighed iagttages.
tæt og tykskifrig, tyndskifrig.
De tydeligste brudstykke-strukturer er:
Sandsten-struktur, med små runde eller kantede korn
samme nkittede ved et bindemiddel. Denne struktur må ikke
forvexles med krystallinsk kornig; thi hvert korn er her et
brudstykke, ofte endog tydelig slidt.
Konglomerat er en grovkornig sandsten med tilrundede
brudstykker, der gjør indtrykket af rullestene.
Brekcie kalder man derimod en grov brudstykke-struktur
nvor bestanddelene er skarpkantede.
løa eller jordagtig er strukturen hos sand, ler o. s. v.
For begynderen er den inddeling bedst, som virkeli*
hjælper ham til at gjenkjende bergslaget. Man kan inddele
bergslagene efter ganske forskjellige grund-anskuelser, man
kan lægge enten strukturen, eller de synlige mineraler, eller
den kemiske sammenssetning, ja seiv dannelsesmåden til
grund. Jnggn at disse inddelinger er fuldkommen og har
atgjort fortrin. De almindeligste bergslag kan vi til oversigt
opregne som på side 66. b
Kingerpeg til bergslagenes erkjendelse fåes af de geo
logiske karter. Kjender man hvor et godt håndstykke er
tåget, og har man så megen kundskab, at man ved at be
nytte kartet, da er i almindelighed valget af navn for berg
slaget temmelig indskrænket.
Kjerulf: Stenriget. I. ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
