Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
strøg og fald. ved strøglinien s t forståes gjennemsnitslinien
med den vandrette flade, 143_
ved faldlinien derimod li
nien d /", eller perpendiku
læren på hin linie, men
pegende nedad. Faldet er
da den vinkel, som males
melleni f d og den vand
rette flade.
les ved kompas og gradbue.
Kompassets brug er simpel, når man kjender stedets mis
visning. Kompasset er stillet, når nålens nordende spiller
såmange grader tilhøire eller tilvenstre for nordpunktet, som
stedets misvisning fordrer. Kompasset sættes eller holdes
da således, at den
linie, hvis strøg skal
bestemmes, kommer
til at skjære gjennem
midtpunktet. Grad*
buens brug er endnu
simplere. Lettestkan
gradbuen anbringes
i selve kompasset,
som er delt i 360°
og har 4-kantet ram
me. Lagets retning Gradbuen anvendt til måling af faldets vinkel.
(fig. 144) i profil være faldets retning. Gradbuen sættes lod
ret på strøgets linie eller over f d i figur 143, og den
bevægelige viser vil mærke faldvinkelen, i dette Tilfælde 30°.
Ved et strøg og et fald er udstrækningen i overflade og dyb
bestemt mangen gang over store strækninger, når fjeldbyg
ningen er ensformet.
På karter kan man betegne strøg og fald med tegnet-L,
hvor den ene linie angiver fald, den anden strøg for exempel
_L fald mod nord, \- fald mod øst. I gode detaljkarter aner
man ofte alleyede forud de herskende strøg, dels af lagene,
dels af eruptivernes grændser, af herskende ganglinier o. s.
v., idet disse betinge rygges løb, kysters og indskjæringers
hovedretning, opstående fjeldmure.
Forskjellige lagstillinger. Pagina 68 er alt omtalt 4
forskjellige slags, den vandrette eller svævende, den be
stemte skrat liggende, den foldede eller knækkede og den
lodrette. Når lagstillingen henføres til en midtlinie, kaldes
synklinal, sammenfaldende den, der kan fremstiles ved et V,
antiklinal, udadfaldende den, som fremstilles ved det om
Strøg og fald kan må- strøgets og faldets~lHuer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
