Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
fald, da giver kartet også et billede af bergslagenes eller
formationernes indbyrdes forhold mod clybet; endnu bedre
sker dette ved profilet. At gå et lagsystem op tværs over
den herskende strøgretning, idet man vælger steile kystlinier,
daldrag, mærker sig faldet og bergartens natur, sammenfatter
det hele ien passende tegning det er at tåge lagsyste
mets geologiske profil. På profilet kommer især bergslagenes
indbyrdes stilling i dybet eller „leiningen" tilsyne, på kartet
derimod deres udbredelse i dagen. (Se også pag. 66).
Fjeldlærens raske fremgang skriver sig først fra den tid,
da man begyndte at arbeide til karter og profiler. Jo større
målestokken er for sådane, i desto større mål bør de også
fremstille enkeltheder. Er karter og profiler sanddrue og i
ikke altfor liden målestok, da vil de også frembyde et be
stemt billede med sikre træk, for hvilket de tågede drøm
merier, hvoraf geologien engang var så fuld, tilsidst må
svinde som skygger.
Bergslagenes alder indbyrdes til hverandre bestemmes:
1) af deres plads; 2) af de indeholdte rester al dyr- og
plante-former o: iossilerne eller som nogle også udtrykke
sig forsteningerne. Med største omhu iagttages, om visse
lag, visse formationer ligger over eller under visse andre,
og ligeså omhyggeligt samles og sammenlignes de i sten
masserne indesluttede former fra tidligere epoker.
I de bergslag, som dannes for vore øine: i sandet, som
havet skyller op, i lerslammet, som lægges ved en flods
udløb, i kalkafsætningerne, som danne skorpe på skorpe om
kring hede kilder, i koralklippen, som bygger sig langsomt
op og forandres indenfor slægts minde i alt dette sees,
så hist og så her, spredte levninger af det liv, som nu om
ringer os, f. ex. blade, kviste eller stammer af nulevende træ
slags, skaller af endnu levende arter, skeletter af kjendte
fiske, videre fodspor efter kjendte dyr, som vandrede igår i
mudderet eller sandet, mærker efter bølger, som brødes mod
stranden og rifiede sandet, mærker efter regndråber, endelig
også fremoringelser af menneskehænder, som mynter, våben,
ituslagne kar eller seiv menneskeben. Disse ting, rester
eller kun aftryk og mærker, tandt engang plads i sandet,
leret eller kalken. Og de vil under gunstige omstændigheder
fremdeles kunne blive liggende, gjemte til fremtiden.
Under disse lag fincles andre, som mellem levningerne
også indeholde ukjendte former, skjæl, skeletter, planter af
uddøde arter eller slægter, men hvilke ofte har stor lighed
med endnu levende. Går vi endnu længer ned i lagene o:
tilbage i tiden, da træffe vi under disse lag, blottede for
menneskeben, atter andre lag fulde af ukjendte dyr- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
