Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
lunger, og først af dem igjen de ødelæggende, dernæst de
opbyggende; men at skille dem ganske er ikke gjørligt. Dernæst
vil vi betragte de kemiske virkninger, videre dyr- og plante
livets virksomhed, endelig de vulkanske virkninger.
Mekaniske virkninger.
Lidet mærkelige i øieblikket, men af stor betydning i
længden er atmosfæriliernes virkning på fjeldmasserne. Her
møder os først de kjendsgjerninger, som man samlede kan
kalde den almindelige jævnlægning (degradation) eller den
samlede virkning af luftens, vindens, varmens, fugtighedens,
frostens tærende indflydelse, som stræber at bryde ned på
det høie og at opfylde det dybe, altså jævnlægger alt. Den
begynder med den rent kemiske forvitringsproces, men ender
rent mekanisk ved at løsne og bortføre masse i overfladen.
De forskjellige bergslag give under denne jævnlægning, alt
efter deres forskjellige indhold, struktur, fasthed, naturlige
delingsflader o. s. v. ganske forskjellige former. I kolde
klimater er det især frosten, som arbeider sprængende på
fjeldoverfladen. Norges høifjelde er i huden ofte at ligne
ved store stenrøse. Men ligeså kraftigt arbeider varmen i
forbindelse med fugtig luft i de tropiske egne. Fjeldryggene
dække sig til med sine egne brudstykker, og massen forbe
redes således for de rindende vandes bortførende evne.
Stenskred og jordfald hjælpe til med at kaste endnu større
mængder ned i førselens vei.
Vi ledes således til at granske de rindende vandes spil.
Havet fordamper. Luftstrønminger føre den fugtige luft vidt
omkring, og denne slår ned især i fjeldhøiderne. Derfrå tåge
kilderne udspring. En del af det vand, som falder på over
fladen, rinder også i overfladen. Det rindende vand med
sine mekaniske og kemiske virkninger begynder herfrå. En
anden del finder nedgang gjennem selve masserne. Dette er
det dryppende (filtrerende) vand med sine kemiske virkninger.
Fordampning og nedslag holder ligevægten i de rindende vandes
spil. Så meget som havet lider af tab ved fordampning, igjen
jordoverfladen tilgode ved nedslag gjennem tåge, regn og sne. Således
holdes altså det i overfladen rindende og samlede vand vedlige. Det
er tydeligt, at der også må gives forholde, som holder det underjordiske
vands kredsløb vedlige; thi da den daglige erfaring lærer os, at der
gives jordarter, som indsuge vand i betydelig mængde, da den kemiske
analyse har lært os, at bergafterne og mineralerne indeholde vand i
større eller mindre mængder fast allesammen, og da kildernes optræden
og horingen af artesiske brønde har lært os, at der gives hele vand
førende lag i dybet: så er det givet, at det underjordiske vandløb, hvis
ingen tilsvarende modvægt var tilstede, skulde virke ensidigt til vand
mængdens minkning i overfladen. Denne modvægt eller denne kratt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
