- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
117

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105
lignende i alle de store oceaner "såvel n. som s. for linien),
Golfstrømmen, hele den masse med sig, som Amazonen fører
ud, og lader det falde på sin videre vei. Neppe er den klar
efter Amazonens slam, før den pånyt møder Orinokos, som
den tåger med sig og afsætter på sin vei henimod Antillerne.
Videre arbeider havet ved almindelig brydning på ky
sterne samt ved flod og fjære. Brydningen på kvsten virker
synligt ødelæggende overalt, hvor fjeldet ikke kan stå imod.
Bølgerne virke på rummet mellem høivand og lavvand. Sand
sten, grus o. d. ødelægges let. Granit, porfyr o. d. står
længer imod. Bergslagets natur samt lagstillingen gjør her
meget. Falder lagene i retning mod havets angrebslinie på
kysten, vil bølgerne ikke udrette såmeget på skråplanet,
som når brudsiden er vendt mod havet, og lagene falder
indover. Sådane forhold give leilighed til store’ undergrav
ninger, hvorved pludselige begivenheder forberedes som store
ras, jordfald og udglidning af land på udsatte kyster. Fra
Englands østkyst haves her exempler, især fra Torkshire.
Her møder i havlinien en væg, 300 fod høi, af lag hørende
til lias, oolit og kridt. Havet bryder huler i den, stykker
af klipperne løsnes og falde ud. Ligeledes hvor kyst-væggen
består af ler, vexlende med rullesten og sand. Lerlagene
holde sig våde ved dryppende vand, og havet vasker fra sin
side. Således undergraves hele stykker. På gamle karter
findes punkter nævnte med små stæder og landsbyer, hvor
der nu er sandbanker i havet.
Zuyder-søen i Holland synes at være dannet derved at
havet af og til har gjort indgreb i det lave land under spring
flod. Da Tacitns skrev om Germanien, synes det, var endnu
kun flere mindre søer forhånden istedetfor den store Zuyder
sø, som dannedes ved store indbrud, navnlig i det 13de
århundrede. Det samme tinder sted på Slesvigs vestkyst.
Nordstrand var lige til 1240 forbundet ved Sylt og Før med
fastlandet, men i 1240 og 1634 skedte frygtelige indbrud;
der blev 3 øer til rest. Man tror, at lignende indbrud faudt
sted allerede tidligere i oldtiden på Jyllands kyst, og at
disse har givet anledning til det gamle sagn om den kim
briske flom.
Også vinden eier en flyttende kraft. På visse åbne og
sandige kyster driver sandet sammen til bevægelige sand
klitter eller dyner, for exempel på frankriges kyster e’ller
det samme sker i de store sandørkener i Afrika, Arabien.
Dynerne voxe eller bevæge sig på 2 150
måder, enten 1) idet vinden idelig
blæser ny sand op langs skråningen f»^
a b på udsiden og lægger den efter Sandklit, som voxer større.
på indsiden ved b c,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free