Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
efter blive lagene stedse tyndere, indtil de ved et par tom
mers tykkelse løbe i hinanden; opefter derimod sees de
tykkere. Smith så i august 1812 et 2 favne tykt snedakke
fra den forudgangne vinter på folgefon.
Bræ-is har kornig struktur, består af iskorn, der lænker
sig i hverandre. Dens masse er ligeledes afdelt ligescm i
lag med afvexlende blå og hvide band.
Disse band synes at hænge sammen med selve is-dannelsen pf. det
sted, hvor sne-bræen går over til is-bræ. De står der lodrette og slryge
tværsover bræen. Idet nu isbræen bevæges nedover, og idet bévægel
sen sker raskere i midten og i overfladen end på siderne og mod bunden,
bliver båndene mere og mere skrå mod is-bræens nedre ende. Bønde
nes stilling er altså i almmdelighed denne:
Is-bræ seet i gjennemsnit. Is-bræ seet ovenfra.
M førestiller en samlet krands af side- og ende-moræne. E er den
elv, som fødes ved isens smeltning og gjerne bryder gjennem ende
morænen. . , , .
I samklang med denne almindelige teori for isbåndenes
stilling i bræen synes følgende iagttagelser af Sexe at være:
Blådalsbræen (ved Odde) øvre del; båndene meget steile.
Kjæringbotn bræ (Folgefons sydrand) nedre del; båndenes
vinkel 30—45°. Bondhusbræen (Folgefons vestrand) nedre
del; båndene vandrette.
Folgefons isbånd har en tykkelse mellem 1 og i tomme
og adskille sig ved forskjellig tæthed. mængde af blærer,
gjennemsigtighed samt farven, hvid, grøn eller blå. (Sexe).
Farven er eiendommelig blå. Smagen er skarp, sam
mensnerpende. Smeltes jøkelisen, da har våndet samme
blå farve og siges ikke at være tørststillende, og det virker
til diarrhoe. En is-bræ eier bevægelse nedad og med den
en stor bærende og flyttende evne, som endnu forøges, hvor
den når havet og løsner sig i store stykker, der kan drive
om med sin byrde.
Forckomsten: Når vi tænker os en linie draget omkring
et høit fjeld, der hvor sommerens middel-temperatur o°,
da er dette fjeldets snelinie. Ovenfor den bliver al stie, som
falder, liggende. Under denne linie etsteds tænker vi os en
anden linie draget der, hvor middel-temperaturen for hele
året er = o°. Imellem disse 2 linier ligge de steder, hvor
den evige sne smelter til is, og hvor bræerne (gletscherne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
