Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
Vesuv med Vultur. Af disse er Vesuv seiv den endnu virk
somme vulkan, medens hine andre berg er uddøde eller for
længst slukkede vulkaner, men derfor ikke mindre tydelige.
I Europa findes vulkanske rækker i Liparerne, Ætna, Vesuv. I
Italien. Derhos fremstod i 1831 en vulkan-ø Ferdinandea mellem Siei
lien og Afrika. Elter nogle år forsvandfc den atter. Videre ved Morea:
halvøen Metone fortsat i øerne Poros, Milo, Antimilo, Argentiera,
Santorin, alt på en linie mod so. Fremdeles i Katalonien ved Valencia;
i Auvergne, Kantal, Velay og Vivarais i Central-Frankrige. I landskabet
Eifel ved Khinen. Island: den nyeste vulkanske linie stryger mod no.,
forener Hen endnu virksomme vulkan Hekla med Trølladyngja og det
kun som solfatara (eller svovlkilde) virkende Krabla og peger mod
vulkanen i nordishavet Jan Mayen, en ø, der seiv er udstrakt i samme
retning.
Omkring Afrika har vi følgende række: Azorerne, Madeira, Kana
rierne, Kapverderne. Videre opstikke af oceanet Ascension, St. Helena,
Tristan da Kunha. Fremdeles ved Afrikas kyst: Bourbon, Mauritius,
Komoro, St. Paul, Amsterdam. Og i det røde hav: Perim, Teir og
Zebayr-øerne i en række, der peger mod nv. (til Morea).
I Asien har vi i*rgæus ved Cæsarea i Lille-Asien, videre stræknin
gen mellem Araxes og Kur, det bekjendte fjeld Arrarat og ligeoverfor
det Alaghez, Haik, Elbrus, Kasbek, Akkalzik, Agdagh og Bogdagh
alt i Vest-Asien. Men endnu meget tydeligere optræder rækkerne i
Øst-Asien. På Kamschatka findes en 3-dobbelt række, den fortsættes i
Kurilerne, og derfrå til Jeso og Nipon. Her møder denne række en
anden, som går nord-syd, mod nord til Ochotsk, mod syd over vulka
nernes og marianernes øgrupper til Ny-Guinea. Den forrige række
fortsættes fremdeles over Nipon og Kiusiu til Svovlsøen. Dernæst
møder en ny række over Formosa i Kina, over Luzon (Filippinerne)
og Molukkerne, forbi Celebes til Banda-øerne. Her går linienmod vest
over Timor, Flores, Sumbava, Java, Sumatra, og dernæst mod nord over
Barrenlsland ogNarkondam tilKamri og Tscheduba (i den bengalske bugt).
I Amerika. Ildlandet har ingen vulkaner. Derimod møde vi den
store amerikanske kystrække i Kili, i Bolivia og videre i Peru. Mellem
rummene, hvor ingen vulkaner findes, er stærkt hjemsøgte af jordskjælv.
I Kvito findes to rækker. Desuden sees spor af rækker udenfor i havet.
Ved Valparaiso i Kili fremstod 1836 en ø. Og høiere op ligger Galopa
gos. I Guatemala findes en række pegende mod nv , i Mexiko en anden
i vest-øst. Dens fortsættelse på den ene side er Revilla-Gigedos-øerne
og på den anden side over Yukatan til Antillerne. Endelig findes vul
kaner i Kalifornien, i Oregon. Eliasberget i russisk Nordamerika er
en vulkan, og videre findes de på Alaska og Aleuterne.
I det australske bælte kan sporadiske rækker påvises i opstikkende
øer, såledés fra Ny-Guinea over Ny-Hebriderne til Ny-Zealand.
I det stille ocean er mange vulkaner. På Hawaii, en af Sandwichs
øerne, som ligger på den mexikanske rækkes breddegrad, findes de
store kegle-vulkaner Loa og Kea samt den uhyre krater Kilauea, som
er en kogende sø af smeltet lava. Nogle af de venskabelige øer, af
Selskabsøerne (Otaheiti), af Marquesas-øerne er vulkaner. Endelig Øst
øen midt i oceanet ved siden af Salaz y Gomez.
I Sydpolar-landene findes vulkaner ved Viktoria-land 71° 56’. Ere
bus og Terror ved den sydlige magnetiske pol 77£°. Ved Alexanders
land b!)°.
Den simple geografiske optælling af disse dels virksomme
dels udslukkede vulkaner udsletter en hel del urigtige fore
stillinger, man tidligere nærede om vulkanerne, som: at de
var enkeltstående, knyttede til visse varme bælter, at de var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
