Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
gjennem ridser og sprækker eller drypper (filtrerer) gjennem
sten- og jordmasserne. Sand, grus, rullesten, seiv sandstene
lade våndet gå gjennem; mergel og ler holder det tilbage.
Det nedgående vand samler sig derfor over det første ugjen
nemtrængelige lag. Og hvor dette udtræder i dagen, der
må det også, følgende en eller anden naturlig ujævnhed, såsom
en rende, udvælde i dagen til en kilde.
Nogle exempler vil gjøre dette tydeligt. Eidsvolds-kil
derne udtræde i smådale, hvor det 50—80 fod tykke over-
Jern-kilder udtræde mellem det kornede sand og det seige ler.
liggende gjennemtrængelige sanddække møder de ugjennem
trængelige ler-lag. Her behøves altså ikke nogen artesisk
boring for at bringe våndet til dagen. Det kulsyre-holdige
vand fra dagen forsyner sig med jern fra de brune sandlag,
og udtræder i dalen med jordbundens almindelige middel
temperatur dersteds.
Anderledes bliver det, hvor et vandførende gjennem
trængeligt lag er indesluttet mellem 2 ugjennemtrængelige.
Artesisk brønd-boring.
Artesisk brønd-boring.
S betyder det vandførende lag, som forsynes med ind
dryp fra Dagen. Slige lag suge såmeget vand ind, at man
har mærket en tydelig mindre vandstand i floder, som Hyde
over dem. Ved K vilde, hvis her en sprække var tilstede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
