- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
194

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182
lighed findes [i plantevæxten hvilket kun kan tyde på mindre for
skjellighed i temperatur samt jævnere fordeling af hav og land. De
større sted-forskjelligheder i henseende til plantelivet viser sig først i
tertiærtiden hvilket heller ikke kan tydes anderledes, end at da var
årsagerne tilstede, nemlig den større ulighed i udbredelse og
land og dettes høider.
Udsigt over lag-dannelsernes række.
Man deler det svundne tidsrum, som er området for
lag-beskrivelsen, i visse store afsnit eller tider, disse i under
afdelinger eller tidsaldre, disse igjen atter i underafdelinger,
perioder og formationer, og disse igjen først i etager, og hver
etage igjen i lagfølger og enkelte lag.
Lagbeskrivelsen (stratigrafien) er fjeldlærens anvendte
del og giver en udsigt over lag-dannelsernes række i de
svundne tidsrum. Undersøgelsen har foregået ovenfranedad;
men dens sum fremstilles bedst i naturens orden nedenfra
opad.
En formation er et indbegreb af visse bergslag, dels
klassevis, dels enkeltvis, som har bestemte karakter er fælleds
enten i henseende til mineralsk natur, eller til oprindelsen
eller tiden o. s. v. Således kan man tale om en kalksten
formation, indeholdende visse kalkbergslag, om en skifer
formation, videre om sedimentære formationer pag. 67, om
om vulkanske, metamorfiske o. s. v.; fremdeles om silur
formationen, devon-, jura-, kridt-formationen, det er de lag,
som tilhøre silur-, devon-, jura- eller kridt-tiden.
Den livløse tid. Det er sandsynligt, at kloden engang
har begyndt i smeltet og glødende tilstand. Hvad derefter
dannedes på dens skorpe indtil den tid, da vandene blev
skikkede for tilværelsen af det voxende og åndende liv, tilhører
den livløse tid. Ifølge navnet vente vi egentlig i denne
tids lag ingen fossiler. Dog må vi ikke tåge dette ganske
strengt, da de laveste klippe-byggende former vel allerede
her kan optræde, således som man virkelig har troet at
kunne påvise rizopoder i gamle kalkstene tilhørende disse
formationer. Men hidtil er kun få utydelige og mikrosko
piske former fundne, hvilke ingenlunde kan sættes ved siden
af dyrelivets vrimmel i de efterfølgende tider.
Stor opsigt har det først i Kanada, senere fleresteds fundne for
modede fossil „eozoon kanadense" vækket. Det turde dog være tvivl
somt. Mineralogen G. Rose i Berlin har undersøgt et fra Kanada
tilsendt stykke med det formodede fossil, og erklærer stykket for at
være en hvid augit gjennemvoxet med grøn serpentin.
Ifølge den forestilling vi har om plutonske berglag, kan
der gives sådane, der virkelig tilhøre denne tid såsom
navnlig granit. De lagdannede bergslag, som her høre hjemme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 21:49:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stenriget/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free