Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
ralkilderne hører til de vulkanske eftervirkninger. At også
ertsgange kan regnes på en vis måde til de samme, er
nævnt pag. 62 og 144.
Den efter-tertiære periode.
Først i denne er det at vulkaniteten antager ganske den
nuhavende skikkelse som enkelte vulkaner med kratere og
lavastrømme. Flere af de pag. 130 omtalte europæiske, nu
udslukkede vulkaners første udbrud synes at tilhøre denne
tid. Ligeledes er det påtageligt, at nu efter landenes næsten
fuldstændige stigning kunde først iloderne ret begynde, og
med dem udfyldninger af søer og dannelsen af deltaer, hvilke
om vi ret kunde beregne deres mekanisme give et
mål for tiden (pag. 107). Tillige forbauses vi ved så nær
efter brunkul-floraen inden denne periode at se de utal
lige talende spor efter bedækning med landis. Perioden er
mærket foruden som vulkanernes og flodernes også som
gletschernes periode. Det er de uhyre mål af disse, som giver
et bestemt afsnit af perioden navnet den glaciale. For første
gang finder vi også her spor af mennesket.
Bestemmelsen af grændsen for tertiærtiden overhovedet
såvelsom for dens her nævnte to perioder og for mange
andre under-afdelinger er meget vanskelig og sysselsætter
fremdeles ivrige undersøgere.
Man betegnede engang som tertiærtidens grændse ophøret af den
geologiske tid og de geologiske kræfter. Heri lå den falske anskuelse,
at de engang virkende kræfter var andre eller virkede anderledes end
nu. Tvertimod har undersøgelsen vist som også her forsøgt frem
stillet at de fysiske og kemiske kræfter var de samme, ligesom også
lovene for plante- og dyrelivs organisation var de samme.
Man har villet slutte tertiærtiden og begynde nutiden med begre
berne fordiluviale og efterdiluviale, idet man ved diluvium forbinder det
gjennem alle nationer gående sagn om en almindelig oversvømmelse
(syndflod), i modsætning til hvilket begreb man opstiller som alluvium
hvad de nuværende flydende og bølgende vande afsætte. En støtte for
denne inddeling kunde man søge hos de geologer, der forene hine sagn
med en af de sidste store omvæltninger for Europas vedkommende
Alpernes hævning, for Amerikas kævningen afKordillerne. Betegnende
for det for-diluviale skulde da være fremfor alt rester af de store uddøde
landdyr, mammut og rinoceros. Men det er heller ved hjælp af disse
levninger, at man skal fastsætte diluvium, end det er levningerne, som
skal få sin plads bestemt ved diluvium.
Videre har man også villet afslutte geologiens område og dermed
tertiærtiden medbegrebetfor-adamitiske tid, i modsætning til den efter
adamitiske eller før menneskeslægten og med menneskeslægten. Her
forudsættes menneskets første optræden som fastsat og bekjendt, men
tidspunktet for menneskets optræden er just den nyere geologis store
spørgsmål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
