Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
I England optræder rækken fhldstændig. Går man i retningen
n.v. til s.o. fra Wales til London, så overskrides alle de opregnede
hoved-afdelinger, liggende som skrå trin det ene over det andet, ligefra
kambrisk til ny-dagningens. Nemlig kambriske skifere, siluriske kalk
stene og lerskifere i Wales; den devoniske røde sandsten på grændsen
af Wales; den vigtige kul-formation med dens kalksten underst og
sandsten øverst, i nærtet fra Bristol-kanal over Birmingham, Manchester
og Newkastle. Fremdeles: permisk rød sandsten samt den nye røde
sandsten til trias), lias og juras mange afdelinger påbæltet
mellem Bristol-kanal og Nordsøens store indsnit ved Norfolk. Endelig:
grønsand, kridt og ny-dagningens sand og lerlag i Londoner-bækkenet.
Og går man fra London nordost til grevskaberne Suffolk og Norfolk
ved Nordsøens rand, da ser man også krag (som er pliocæn) og efter
tertiære lag at ligge over Londoner-lagene. Så fuldstændig og vel op
bevaret række er sjelden fra noget andet land.
I Rusland kan man på lignende vis overskride en hel rækkefølge,
idet mau tåger veien fra St. Petersburg indover mod øst til Ural. På
denne linie ligger følgende lagsystemer blottede som lange trin i en
overmåde flad trappe:
Ved St. Petersburg findes lersten med tangrester, som uagtet sit
unge udseende dog må høre til de allerældste siluriske dannelser, da
den ligger under først løs sandsten, dernæst sorte skifer med graptoliter
og endelig kridtagtig kalksten, fuld af ortokerer og trilobiter som i
Kinnekulles kalksten.
Derover følger længer ind oversiluriske kalkstene, devon, kulkalken,
permiske formation og tilsidst jura altsammen i flade lag, der sænke
sig umærkeligt lidt efter lidt, og over store slettelande. Først henimod
Urals kjæder er disse store etager brudte og kastede dm hverandre i
steile lag sammen med eruptive masser, som brød op mellem dem.
Allerbedst indser vi vel det store sprang i Norges fjeld
dannelser, når vi sammenligner karter over vort land med
England og Rusland. Hos os kommer grundfjeldet tilsyne
under de kambriske og siluriske afdelinger, derpå følger en
noget uvis stillet maske devonisk sandsten-etage og nogle
endnu yngre konglomerat-lag men så eftertertiære lag.
Hele den samlede store række fra kulkalkstenen til de
øverste tertiære lag har vi endnu ikke kunnet påvise i (den
hidtil mest undersøgte del, nemlig det søndenfjeldske) Norge.
Fra hele middel-livets tid er hidtil kun en flæk fundet i
Norge, nemlig i Finmarken; ellers ligger i Norge over de
gamle iormationer kun de nyeste dannelser fra ny-livets tid,
nemlig eftertertiære dannelser. Heller ikke af gamle-livets
dannelser har vi fundet andet hidtil end de ældste, men
under dem fra den livløse tid har vi uhyre rækker af lag,
mægtigere, mere udbredt og ældre end alt, vi ellers kjende.
Norge er altså i sandhed et gammelt land; thi det er en
del af den ældste jordskorpe, og som den skandinaviske
halvøs vestrand begyndte Norge maske allerede tidlig at
løftes op af havet og det har ligget og smulret og grånet
fra den tid ligetil istiden, som kom og pløiede det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
