Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de samme væxter trives på Beeren Eiland som i Europa {Th. Fries og
Nystrøm).
Også på Grønlands v. kyst synes de samme tertiærlag med stenkul
og plantelevninger fra den midlere tertiære tid at være tilstede. Men
hvad der fremfor fjeldgrunden gjør Grønland vigtig for geologien er
dens dække med landis (pag. 114). Siden liink’s beretning om isens
masse, ndbredelse og bevægelse på Grønland har man fået øinene op
for den rette forståelse af istiden i Europa. De ældre undersøgelser
fra Schweitzer-gletscherne (pag. 205) var ikke nok, og de i havet sei
lende isflag, som man en tid derefter beråbte sig på (Ch. Lyell), kunde
ikke bringe til overbevisning. Man behøvede et land, dækket med is,
ikke et hav, for at tro på istiden, og dette land var Grønland.
Sverige.
Linien fra Hallands-ås til henimod Kristianstad afskjærer
den sydvestlige del af Sverige som et eget stykke, der til
ligemed Bornholm opviser de fleste forskjelligheder i hen
seende til frergslag og jordbund. N.o. for denne linie ligger
i den større del af Sverige grundfjeld, sparagmitfjeld, silur
og efter-tertiær. Vest for linien ligger Danmark.
For Sveriges vedkommende må vi derfor her henvise til
de to nabolande. Sveriges grundfjeld, sparagmitfjeld og silur
har lighed med Norges, det første er intetsteds i Sverige
blottet i så dybe snit som i Norge, den sidste har ved sin regel
rette udbredelse og ved sin overskuelighed i Sverige netop
været nordens geologis hovedstøtte ligefra Linné til Hisin
ger, som grundlagde en klar forståelse. Sveriges kridt og
tertiær har lighed med Danmarks. Det efter-tertiære i Sve
rige har atter en blandet natur, dels som Norges, dels som
Danmarks. Derimod indeholder Sverige ogsaa dannelser fra
middel-livets tid, lias og keuper. Disse udbrede sig netop om
kring hin udprægede linie og udstrække sig også til Bornholm.
Sveriges mellemste og sydlige del sydfra indtil Siljans omgivelser.
Grundfjeldet med dets forskjellige krystallinske skifere (pag. 81) og
hyppige gjennembrud af især granit danner denne dels bund og stikker
også overalt op i dagen undtagen på de eiternævnte steder, hvor det
er dækket med yngre dannelser.
Kambriske og siluriske lagfølger hviler ovenpå grundfjeldet for det
første ide opragerule bergkuller ved Venerns sydlige strand. Sådane
er Hunnebevg. Kinnekulle, Billingen. I Kinnekulle er lagfølgen denne:
nederst hviler over grundfjeldet 1) en sandsten, 70 fod tyk og indehol
dende nogle aftryk eiter tang. Dernæst følger 2) alunskifer med enkelte
kalkstene, især i boller, 50 fod; derpaa 3) rød og gråa kalksten 185 lod
og øverst 4) lerskifer og graptoliter. Øverst endelig hviler ovenpå den
hele bygning af flade lag en eruptiv grønsten, der har brudt op i gange
og flydt over.
Lagene 1) svare nøiagtigt til den kambriske kvartsit ved Lange
sundsfjorden i Norge, maske med den til den store sparagmit-etage.
I sandstenen i det sydlige Sverige er derhos fundet jnærkerne efter en
i sandet borende orm, arenikulites, som danner bugtede gange, og
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
