Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
lerskifer samt blåkvarts og hæver sig omkring 1900 fod over denrødligt
farvede gamle granit G på platået østenfor.
313.
/
*#*<?
/
tooo
N V
.so
Snit gjennem Sesnuten, Langfjeldene.
Når man nærmer sig Langfjeldenes mere sammenhængende kant,
møder, før denne nåes, ofte enkelte udliggere, det er: dele al’ det engang
samlede skiferdække, som ved senere bortrivning har fået sin enslige
beliggenhed. Et exempel er Sesnuten. Fig. 313 fremstiller denne ø af
skifer, opragende enslig over granitens bølgede flade. I n.v. og s.o. ved
foden ligger en mængde blokke af lerskifer og granit. Sesnutens form
viser en såkaldt stødside vendt mod n.v., og en læside mod s.o. Man
kan tænke sig, at skuringen under istiden har bortført en del masse
fra stødsiden. Skuringsstriber sees på Sesnutens overflade i samme
retning.
Dette er maske de tre mest iøinefaldende ligesom de var de ældste
kjendte fjelddrag i det søndre Norge. De kommer tilligemed andre fast
ligeså udprægede linier såsom Vestranden i det nordenfjeldske tilsyne i
det geologiske kart. Men foruden disse er der også mange andre fjeld
drag, kjæder, linier og strøg, som udpege sig pa det geologiske kart
over det søndenfjeldske. Der er Kongsvinger-linierne, som gjennem
skjærer lavere åslandskab med steiltstående lag og mellemkommende
eruptive masser af granit og gabbro, alt i retninger n.v. til s.o. og alt
indgående fra Norge i Sverige. Fremdeles er det den Kristiansandske
granits grændselinier, Kongsberg-graniten, Kristianiafjordens granits
grændsehnie selve det centrale Norges nordgrændse og sydgrændse
alt mere eller mindre udprægede kjædelinier eller murlinier. Det
geologiske kart .vil bedre og hastigere fortælle disse ting end det kan
ske endog med lange beskrivelser.
Grundfj eldet.
Bergslagene i dette er de pag. 66, 81, og 82 nævnte
krystallinske skifere samt kvartsit.
Kvartsit, kvartsskifer og hornblendeskifer må siges at
være de herskende lag af grundfjeldet i Telemarken; horn
blendeskifer og grå gneis derimod ved Kongsberg og Aren
dal; grønne skifere, kvartslag og øiegneis råder ved Kongs
vinger. Noglesteds som i Telemarken, i Lidfjeld, Skorvefjeld,
ved Sundsbarm råder kvartsit og kvartsskifer næsten alene.
Også næsten sandstenagtige lag optræde imellem, ja seiv
konglomerater. Øie-gneis (pag. 81) og talkskifere, seiv veg
stell (som f ex. i Ødemark ved Ottersviken) og mange andre
afændringer høre til grundfjeldets lag. I Numedal og Hal
lingdal kan grundfjeldet henføres til 2 store afdelinger, en
underliggende af gneis, en overliggende af kvarts- og horn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
