Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Yngre eruptive masser.
Efter affeiningen på våd vei fra den livløse tid så vi, at der kom
store udbrud af granit og maske allerede af gabbro. Efter detbegyndte
første vrimlende livs periode, midt i den siluriske tid og senere" gjen
taget_ maske endog langt efter den devoniske tid ser vi atter store
eruptive masser af høist forskjelligt slags oppressede fra dybet, snart
kim i snorlige gange, snart som enligt liggende kupper, snart i hele
milevide strækninger, hvor de stige op fra de største blottede dyb,
snart endelig udgydte ganske strømlignende ovenpå et grundlag af de
forud for dem liggende lag.
Allerede under afleiningen af sparagmit-fjeldets lag begyndte sikkert
udbrud af granit, eller rettere de fortsatte efter hine første udbrud af
ældre granit.
Yngre end de ældste graniter, men som det synes ældre
end den yngste granit og syenit samt porfyrerne ved Kristiania
fjord er store udbrud af gabbro, granit, syenit og grønstene
i høifjeldene og på rigsgrændsen.
Jotunfjeldenes gabbro. Her optræder forskjellige afæn
dringer af gabbro, på den ene side lys labradorsten, på den
anden side mørk almindelig gabbro. Massen er snart kornet,
snart stribet. Jotunfjeldenes felt af gabbro bryder igjennem
høifjelds-kvartsen og lerskiferne (pag. 69 og 74). Det dan
ner-en mængde tinder og høidestrækninger mellem Lom,
Fortun, Årdal, Gjendin og Vinster-vandene. Rundt omkring
den større samlede masse, som ofte ligger som en vældig
strøm ovenpå høifjelds-kvartsen, findes mindre kupper og
felt som udliggere mod øst ligetil Espedals-vandet.
Også serpentin og spor afolivinsten findes i små kupper
mellem gabbro-felterne og i større masser serpentin i Ferags
fjeldene nær Røros. Dette felt er på nogle af sine grændser
ledsaget af mægtige serpentin-brekcier med brudstykker af
det omliggende.
Videre sees granit, syenit og grønsten (pag 69) i File
fjelds tinder, i Hemsedals-fjeldene samt granit i Hallingskar
vens tinder. Endelig hører vel også Kjølens granit (pag. 236)
på rigsgrændsen, hvis bestemmelsen af det omgivende kvarts
fjeld er rigtig, hid til eruptiverne af midlere alder i Norge.
Alle disse eruptive masser, som snart er kornede, snart
stribede, gjennembryde Etagen 1 og 2 i det centrale Norge
samt det trondhjemske skifer-felt i detnordenfjeldske. Også
midt inde imellem Hadelands lerskifer og kalk-etager ved
Randsfjord sees gabbro-kupper, således Sølvsberg midt i
etagerne 3 og 4.
Men endnu senere brød vældige masser af yngre granit
og syenit frem i distriktet E. Disse findes på vestsiden af
Kristianiafjorden, fra Langesundsfjordens og Fredriksværns
røde klipper over Drammensfjorden og forbi Kristiania til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
