Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Åreskutan og Tännforsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vestre skovklædte Bred, medens Kjølvandets Dønninger skvulpe
op ad Bredden og faa Sivene til at neje sig.
Der ude midt paa Søen, medens Taagen langsomt hæver
sig, træder et mørkt Punkt frem. Da Baaden kommer nærmere,
lyder Musik der ovre fra. Det er en stor Flaade, hvorfra en
halv Snes Mennesker ved hjælp af et Spil haler sig
frem efter et udlagt Drev og Kabeltov. Bag Flaaden er fortøjet
en stor Tømmerflaade, der saaledes føres över Søen, indtil
den gjennem Dufedelven skal fortsatte sin Færd til en Savmølle
længere nede. Arbejdet om Bord er ikke begyndt. Til
en Guitar og en Violin danse 8 Mandfolk og synge af Hjertens
Lyst. - Længere og længere glider Baaden frem.
Der omme paa den østlige Side er der Aabning i Skoven,
og en halv Snes store Bøndergaarde ligge mellem de dyrkede
Marker ned mod Søen, det er Nordhallen. Søen bøjer af mod
Vest, Vandfaldets Brusen høres, og saa paa en Gang efter en
lille Drejning ligger det for os. Maaske havde vi ventet det
lidt mere imponerende, men det bliver bedre, naar man kommer
helt hen foran det og ligger i Dugregnen ved dets Fod.
Det er et virkeligt overvældende Syn, naar den store Vandmasse
over Klippestykkerne piskes ned gjennem den 100 Fod
høje og 120 Fod brede Port mellem Søerne Tänn og Noren.
Vi lægge til Land og gaa op langs Faldet, til vi staa ved
Begyndelsen, og tager Sæde paa en fremspringende Sten derved.
Det skummer og bruser og piskes til Støv, og man føler, hvor
redningsløst fortabt man vilde vaere dernede. - Solen er
endelig kommet frem, og Taagen har lettet. Skummyriaderne
bære Eegnbuens Farver, og de skraa Solstraler bringe Liv og
Farve i den sortgrønne Fyr, der helder sig ud över Søens
grønne Vand dernede. Larmen og Brusen fra Faldet overdøver
enhver anden Lyd og giver sin Musik til dette storslagne Melodrama.
Ved Faldets Top ligger en mægtig Foliant i en Kasse.
Her er mange Turisters Navne fra den vide Verden, men kun
kan jeg ingen danske finde. Paa Hjemturen passiarer jeg med
min Vært og hører om det indadvendte, stille Liv, her føres
i de lange Vintermaaneder; Piberne stoppes igjen, og jeg gjør
ham lyksalig ved ät tømme min Tobakspung med »three castles»
i hans Hue. Han er, som alle dem, jeg har truffet her oppe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
