Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Tusculum, af Olaf Marx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bekymringer, al unödig Higen og Jagen til Hvile o g ssenker
sin dybe Fred i Hjertet.
Atter tilbage gjennem den duftende Skov til et af disse
Hjem. Naar Dagens Hovedgjerning er endt og Familien med
sine Gjoester samler sig ved de aabne Havestuedöre eller ude
paa Stentrappen, da föler man, at Naturens Ro og Harmoni
har meddelt sig til Menneskene. I sagte Samtale dröftes de
fcelles Interesser eller man sidder stille i egne Tanker, hörer
paa Tonerne fra Klaveret derinde, ser op mod Himlen, hvor
de hvide Uldskyer jage hinanden — eller paa den msegtige Eg,
hvis Blade i Aftenbrisen hviske de gamle tusenaarige Sange
om at födes, grönnes og dö for atter at opstaa — og saa
skinner Solen paa en Rude helt ovre paa Söens anden Side
som smeltet Ild og Purpur, til den synker ned for att lyse og
varme for andre Skabninger, medens Stjernerne taondes én for
én over vore Hoveder.
Lykkelig den som efter et virksomt Liv kunde trrekke sig
tilbage her, gjemt for Verdens Larm og Livskampens Hede,
hvor i Livets Aften Livets og Lysets Stjerner kunde trendes
én for én, tindrende og klare, oplysende Mörket, som Dagenes
Uro og Travlhed have lagt om Sjoelen, medens Sö, Skov og
Fjeld i sjoelden Harmoni pegede hen paa sin Ophavsmand,
pnedikende om Fred paa Jorden og i Menneskene en
Velbe-hagelighed.
Da fejrer Hjertet Mindets Fest
Om Venskab, — ja og allermest
Om alt det höjeste vi véd —
Om Tro og Haab og Kjairlighed.
Olaf MarXy
Stationsforvalter i Vallö.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
