Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Episoder fra Vinterlivet i Lapmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gnister hoppede op gennem Röghullet og dansede ud i
den stille Aftenluft; Kaaterne straalede i festligt
Lys som store, gennemsigtige Illuminationslamper,
der var sat ud i Skovbrynet med de bjælkestarke,
tætte Granstammer saa lunt i Ryggen. Og Lysbölgerne
drev op mod Nathimlen, som en skælvende Glorie over
den vilde Ödemark, som omgav dem. –
Millioner af blinkende Öjne tindrede ned over dem og
Nordlysene flammede i Nord; de glittrede hen gennem
Rummet i flimrende Uro; pludseligt tog de til at
vokse. – De stormlöb som fremvæltende Ildtunger i en
Steppebrand og toppede op i Flammer mot Öst; langt,
langt borte samlede de sig sammen i en stor Knude,
hvorfra de bruste ud i blændende Straalebundter,
i vibrerende Tunger, i susende Viftefald! – Knuden
voksede, blev mörkere og tættere; de viftende
Taageslör dirrede, snart brandgule, snart i blide,
röde Toner. –
Nordlysene byede. De voksede og tog af – og flöj
gennem Rummet som en straalende Farvesymfoni –
i flyvende Ustadighed. Og naar de foldede sig ud
over Skovhorisonten, der var Kaaternes Baggrund,
var det som om de vilde overvælde mig – fremmede,
civiliserede Menneske – med en flammende Apoteose af
Nomadfolkets frie Naturliv.
– Men hörte ikke ogsaa mine lykkelige Venner
deroppe just hjemme mellem disse Vildmarkens tavse
Gaader, og havde de ikke selv taget disse
hemmelighedsfulde, flyende, skiftende Nordlys’ Natur
i sig? –
Og jeg kom til at tænke paa dem derhjemme.
– Der findes i Havet en lille Fyr, som I alle kender;
det er Eremitkrebsen, jeg tænker paa. Den lever
det förste og korteste Stadium af sit Liv
frit om paa Eventyr i den store, vide
Verden. Men naar den har naat en vis Grad i sin
Udvikling, overvældes den pludseligt af Fornuft og
gör sig til at bygge Hus og sætte Bo. – Og den graver
sig dybt ned i Sandet og henlever der et frivilligt,
daadlöst Tangeliv – indtil den en Gang dör af Alde. –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
