Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sti-Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Roosevelt har Ret og at Huitfeldt har taget Munden for fuld, kan han
modbevise dette, er han god, uendelig bedre end hvilkensomhelst Jagt.
Jeg holder mig her til hans saliggjørende Strofer, Pag. 5:
«Ingen Jagt hertillands stiller Fordringer til Jægeren som
Harejagten».
Hvad er nu dette? Stærkt, et lemmelig stærkt Stykke, et Stykke
som selv Huitfeldt ikke greier, og selvfølgelig da ingen anden kan greie.
Men før jeg gaar videre, er det maaske bedst at begynde med
Begyndelsen, i dette Tilfælde de to foregaaende Punktummer:
«Jeg vil gjerne have Kritik, men da maa Kritikus, hvis han er
uenig, ikke nøie sig med kun at bemærke, at han ikke «kan
underskrive alt». Argumentløse Bemærkninger af rent subjektiv
Natur fortjener ikke Navn af Kritik. Nævner han derimod
Punkterne og imødegaar dem, er dette paa sin Plads og Forfatterne
kan da ved given Anledning udførligere belyse dem».
Jeg skal da følge Anvisningen og saa strikte som gjørlig er
holde mig Huitfeldts Opskrift efterrettelig, saaledes at han paa det Punkt
ialfald ikke skal kunne sige mig noget paa.
Naar Huitfeldt lig Roosevelt og os alle andre i høie Toner priser
den Jagt, som han sætter høiest, da er dette som det skal være; thi
om Smag og Behag kan der ikke disputeres eller diskuteres; det er
forresten bare en p og en k som her er Forskjellen, men forøvrigt
saa kan det godt baade med p og k, lægges ivei om neiop Smag og
Behag, som vistnok ogsaa gjøres til hver eneste Dag, thi ellers vilde
Livet være høist trivielt og kjedelig, for at benytte et gemenere Udtryk.
Men det er ikke det, som er Quintessencen i Huitfeldts
Lovprisning af Harejagten, thi i saa Fald vilde han være paa den sikre Side
og uangribelig, thi hver har jo sin Jagt og dægger for den, og alle
andre Jagter kommer ikke op imod paa langt nær den Jagt, som man
nu engang har fattet Elsk for og dyrker som bedst. Dette er greit,
soleklart og urokkeligt, og det er mere, det er som det skal være;
enhver sin Lyst og i den trives han, ser sin Fryd her i Livet og henter
fra den en Uendelighed af glade Stunder og Kraft til paany at tage fat
paa Brødet for sig og sine, Bikjerne med.
Nei, det, som er det angribende Punkt i Huitfeldts Harang i
»Drivning af Harehunde«, er Pag. 5 nederst, saalydende:
«Ingen Jagt hertillands stiller Fordringer til Jægeren som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
