Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Vaarjagt”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og ha Moro. Endelig bestemte Longfellow, Brannen, Johannes og mig
til at tåge med «Alo» op under Holtefjeld, medens han og Svarten skulde
greie «Jasan» rundt Stuevæggene i Grøslandsgrænna til Moro for Smaaen
og den andre bikjelause, han med de svære Skuldre, Insekttheologen.
Første Støiten op fra Grasland er si, men saa efterpaa gaar det
jevnt opover til en nåar Foden af Holtefjeldet. Her blev «Alo» sluppet
og jog fortrinlig paa en Vrihare, som i anden Tur tedde mig Letten sin,
og som Brannen fik brænne paa, mens Johannes turnerte og dominerte
et Stykke længere oppe i Aasen over «Krøttere», som kunde gaa slig.
Men vi lo godt, gjorde Brannen og jeg, da vi omsider befandt os med
Losen nede i Grænna søndenfor Grøsland og opdagede, at de to andre
Børster med Appendikser stod udposterte rundt omkring. Det var
Børsten vor, som fik de andre til at give Lyd, da «Alo» ikke kunde
greie Vriharen mer.
Det vise Raad besluttede saa at lade Svartens Slip hente, og imens
fandt vi os en yndig Plet med en passe rund Sten til Spillebord. Smaaen
havde imidlertid lagt hele deres Jagt tilrette for os. To Filleloser havde
de havt, det var hele Greia, uden at faa løse Skud, tog derfor Slippet
ind, da de fik høre «Alo» et nous voici. Han med Skuldrene faldt saa
oieblikkelig ind, idet lian holdt den venstre Haanden sin lost knyttet i
Linje med Øiet og rystede sagte ud af sig bare disse Ord: «Tru om
ikke dette blir en gjild Gauketur»? Jo da, det var samtlige Appendikser
enige om, og Kløverknægten gik med Liv der paa Bakken i den tidlige
Morgen med Akkompagnement af Skrig og Huj fra de tre Børster og
Stød fra Bikjerne nu og da, til pludselig Rollerne byttedes, saa kom
det ogsaa Fart i Appendikserne, der nu drog liver til sin Kant ind i
Skogen med færre eller flere Kort i Lommerne; de, der tog Stikkene,
havde Kort i to Lommer.
Svartens Eikjer skulde nu slettes ikke staa tilbage for «Alo», det
vidste vi jo paa Forhaand, men en Vrihare er nu en Vrihare. Tænk
om «Alo» var bleven doivet nu. Hvilken Begivenhed! Derfor saa de
to Børster helst at Vriharen klarte sig, medens den 3die Børsten og de
fire Appendikser holdt paa dens Fældelse. Men «Alo» stod dog Kula,
eller rettere Svarten maatte gi sig; og da vi saa alle syv sad der om
Kortbordet og vi Appendikser bod Børsterne paa en Dotsup, tog Svarten
det noksaa pent, han, idet han langede ud elter Støpet og ledsagede
Bevægelsen med sin sikre Sæthiiig: V A dram in the morning is hetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
