Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Vaarjagt”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
A f Niste medtog jeg som Agn en hel stegt Smaagris, et Fif som
jeg aflurte Landingen under en Bjørnering Vinteren forud. Saaledes
rustet havde jeg ingen Betænkelighed i at møde frem og gjøre Ugagn,
om ogsaa denne Vaarjagt skulde løbe mindre heldigt af.
Ombord paa «Oscar II» blev jeg præsenteret for den Hovedslads
jæger, jeg ei tidligere havde havt Fornøielse af at være sammen med.
Til Hovedplag havde han et rent Eksemplar af en Skogshat, men saa
fæl som den jeg havde i Rypesækken var den dog ei. Dette blev imid
lertid betvilet, hvorfor Væddemaal indgikkes, der skulde afgjøres af
Landingen, nåar vi Iraf ham paa «Ringelien», hvor vi skulde overnatte
og tåge en Eftermiddagsjagt og en Morgenjagt. Resultatet af saavel
Væddemaalet som Jagterne der blev, at jeg gik af med Seiren, thi
Kveldsjagten bragte os ingen Los, hvorimod Grænseboeren og min nye
Kjending skjød hver sin Rugde. Smaagrisen havde vi ogsaa mindre
Glæde af, thi min nye Kjending, der især skulde være en Skjønner af
Smaagrise, kom klein ind og maalte øieblikkelig tilsengs. Ber laa han
da og ventede paa Doktoren, som først kunde være der ud paa Natten,
medens vi trøstede ham med, at Glisen nok vilde holde Turen ud.
Kommen tilbage etter endt Morgenjagt havde Doktoren været der og
fundet Tilstanden beroligende, saa der intet var til Hinder for, at han
fulgte med os til Brænna paa den anden Side Fjorden et godt Stykke
søndenfor Ringelien. Det der var at merke ved Morgenjagten var da,
at der var en Præcision i Opstandelsen, som jeg gjerne kan tildele min
Beundring, men som jeg nødig vil forpligte mig til at efterkomme saadan
uafbrudt hver Morgen, isærdeleshed nåar man som denne Gang først
faar op ved den Tid, man ellers pleier gaa hjem.
Sløaren, en ihærdig Vildtfanger, nu adskillig langt op i Aarene,
med tyndt graastiklet Håar, som han bærer i Kunstnerlængde, minder
i Ansigtstype og Statur lidt om Garmann i «Den indbildte Syge», var
efter den voldsomme Doktorroing adskillig sliten, medens vor Patient
derimod havde kviknet i og nu kunde tåge Frokosten med os. Det
var bleven mig sagt, at han, vor Patient, kun blandt gamle kjendte
slog sig løs, hvorfor jeg ombord paa Dampskibet og ved Rugdetrækket
om Aftenen havde lagt alle Aarer ud for at fakke ham, men maaske
dog Smaagrisen bidrog mest til det heldige Resultat, thi i den var vi
alle forgabede. Derfor var ogsaa enhver Generthed som strøget væk,
da vi ud paa Ettermiddagen stued os og Bikjerne ned i Baaden. Pa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
