Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Vaarjagt”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Brænsætra er beliggende i et Dalsøk og har kleine Støi huse; af
disse kan Ildhuset lignes med et lidet Kot eller Spiskammer. Lig Mad
varer stuede vi os op paa Sovebænken tilhøire for Indgangen. Bænkens
Længde var vel seks Alen og dens Bredde to, tænker jeg. Ret foran
paa den modsatte Væg var Peisen, der høist kunde være fjernet en 3
Alen fra Bænken. Rummet mellem Bænken og Peisen var saaledes
vel en Alen eller deromkring. Otte Mand høi skulde vi her enes om
Pladsen, først ved Kveldsværden, saa i Søvnen. Maden fik vi enda
karret i os, men at faa ligge alle, det var Uraa. Derfor blev det til
det, at vi lod de øvrige Jægere sove, medens Patienten, Simen, Gaards
bestyreren og jeg holdt Toddyvandet ved lige saa noget nær hele Mørke
tiden over. Men indimellem, nåar Latteren blev for høi eller langvarig,
maatte de af Jægerne der sov løsest, faa sig en Portion af Simens
Historier tillivs, hvilke med hvert Glas syntes at blive sterkere, saa seiv
Støaren, en af de ivrigste Jægere, såtte sig helt op og bryggede sig et
Glas. Støarens Historier dreier sig som Regel mest om Jagt og Huldre
prat. Engang da en Kone, der boede i Nærheden af ham, skulde til
Kræmmeren, gav Støaren hende 8 Skilling med og bad hende for disse
være saa snil at kjøbe Værkøn til Bikjene hans. Da Konen kom tilhage
fra Kræmmeren, var de ikke Venner paa lang Tid.
Er Kaffen færdig, spurgtes der fra en af de ivrige. Jo snart. Er
den sat paa da? Staar alt og klarner. Saa op alle Mand, og de ivrige
var snart mere vaakne end os, undtagen Landingen maaske, der hver
Morgen har en svare til Strid med at faa Øienlaagene op. Det var
grøssent udenfor, saa vi stak ind igjen og tog Maden der vi bedst kunde.
Omtrent ved Solrenningstid krøb vi ud af Buret og slåp et Sæt Hunde.
Lige grøssent var det endnu, og intet opmuntrende at høre fra Hundene.
Vi krøb derfor ind igjen de fleste af os og tog os en ekstra Pibe ved
Peisen, hvor Tiden efter Omstændighederne gik baade lunt og hurtig;
men Los blev der selvfølgehg ikke. Vi drog saa med det ene Slip i
Kobbel nordover mod en Sæter, som efter Simens Udsagn aldrig nogen
havde gaaet Bom paa Hare. Faar se om det holder Stik, tænkte jeg,
men seiv om vi gaar Bom, saa skal jo det alligevel engang være den første.
Sæteren laa smukt til, fladt omkring paa alle Sider med en Smule
Ludning mod Nord, syntes at være prægtig saavel for Hare som for
Rugde. Men Los fik vi naturligvis ikke. Lod derfor det andre Koblet
ogsaa gaa, men lige tyst var det og blev det paa alle fire Bikjer, seiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
