Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Paal“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Flasken i Våndet og Skavning i Tollegangene. Med et kom vi ind i
et idyllisk Tjern med Vandliljer, gule og hvide, der lig Nymfer i sin
féiske, lette Dragt forskjønner alt om sig med de store og massive smukt
formede og glatte Blade som tro bundsforvandte. Bag denne Pragt,
længere inde stod høie Siv med de violette, hængende store Aks og de
opadstrævende spydformige Blade til Siderne. Og rundtom det hele,
den tætte Skog med sin kjølige, friske Aande speilende sine mørke
Farver i Våndet. Baaden gled ganske sagte gjennem, det føltes som
vi var komne ind i et af Naturens hellige Kamre, hvor Taushed er en
Dyd, og hvor det hemmelighedsfulde trænger sig ind paa en. Herfrå
i samme vestlige Retning førte et vakkert Skogsund os ud i et Myrtjern,
hvor paa Fløtmyren der om Styrbord et af de bedste Aborfiske med
Meit eller Kime fandtes. Nils, Smaaen der paa Bakken, havde havt
mangen glad Stund der og forsøgte nu at overtale os til at forsøge.
Vi seg dog forbi, gjenkaldende i Erindringen tidligere Fiske af den Art
og var kort efter ude i et Morten Miillers genre Landskab med svære
Furuer paa knauset Bund med den lyse violetbrune Tone i Stenarten.
Her var det en vid og aaben Fjord, Saltbu kaklet, fri for Øer og Holmer.
Dei’, hvor det var smålest, slængte vi af med 10 Garn. Omtrent midt
veis i denne Fjord, eller maaske ikke fuldt det, høiede vi af i Nord
gjennem et lidet Irangl Sund, efter først fra den ene Odde at have sat
ud to Garn, ligesom vi paa modsatte Pynten, da vi igjen bøiede i Vest,
udsatte et Garn.
I
Nu var vi inde i Tranernes Hjem med de store, vakre Myrer paa
begge Sider, hist og her med Oaser af Trær, snart Furu, snart Smaa
birk, med spredte Repræsentanter af hver Sort mangesleds ud paa
Myrene, hvor af og til en Bergknaus stak op sit Hoved. Kanalen, som
vi her befandt os paa, var i ret Linje den længste paa hele Turen og
omtrent midtveis stenig, hvor det endogsaa et Sted var trangt at slippe
frem mellem nogle Knauser midl i Løbet. Vel over dette Punkt er
klærede Paal, vor Lods, at nu var Kanalen grei og bred heretter. Noget
længere fremme i den mødte vi en låstet Høbaad. Den tog sig livlig
ud i Landskabet og bragle mig for et Øieblik at tænke paa Holland.
Manden der ved Aarerne i Skjorteærmerne og med Straahat paa strultede
af Sundhed og Kraft. Ved Enden af Kanalen, der deler sig i to Løb,
såtte vi forsigtig Støkkeneltet ud om en Vase, som skulde være særlig
god. Saa ind i den og til med Pulleren, saa Smaaen paa Bakken havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
