Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Jagtjournalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Som Hvælvet heit, deroppe,
Hvor hver en Ting er hans,
Se der vil Tvilen stoppe
Og Livet faa sin (Hans.
Og nåar saa Vintren kommer
Og vi er gaat i Hi,
vi drømmer om den Sommer
Og Host, som er forbi.
De rige Farver svæver
i Tanken ind og ud,
Og Hjerteroe sig hæver
f. dybfølf Tak til Gud.
Se, derfor Jægerskaren
Det friske i sig bær,
I Glæden som i Faren
De ved at Gud er nær.
De ved at Livet slukkes
Kan pludselig en Dag,
Som Vildtets Oie lukkes
For deres Hundes Jag.
De ved at Hængehuer
Og Tusseladder med
I Friluft intet duer,
Men bare gjor Fortræd.
De præker disse Kropper
Om Jagtens Styggedom,
Mens Vommen smukt de propper
Af hvad af Jagten kom.
Ah, Nei! Kuns bryst Dig maadelig
Grib i Din Barm og sig:
~Om Du er gjævere end mig,
Som tog og gav til Dig".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
