- Project Runeberg -  Kvindens Stilling i det offentlige Liv /
3

(1885) [MARC] Author: Emil Elberling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

; m
I
3
Ogsaa har mere end een Kvinde vundet Navn blandt det
•østromerske Riges lange af talrige Undermaalere opfyldte Kej-
serrække (Eudoxia, Irene), ligesom mere end een Sultaninde-
Moder har været den ledende Kraft i Osmannernes synkende
Hus (Abdul Meschids Moder). Men foruden hine fremragende
Herskerinder have ikke faa Kvinder kraftig grebet ind i deres
Lands Historie og vist sig at have Evner til at styre fuldt saa
vel som Mænd: Margrete Sprænghest i Danmark, Margrete af
Anjou i England, Margrete af Farma i Nederlandene, Johanne
d’Albret af Navarra, Hertuginderne af Longueville og Mont-
pensier i Frankrig, Peter den stores Søster Sofie i Rusland,
Erkehertuginde Sofie i Østerrig, som 1848 var det egenlig
raadende Medlem af Kejserhuset, o. s. fr.*)
Naar det nu huskes, at det kun er undtagelsesvis, Dron-
ninger enten som virkelige Regenter eller som Formyndere
have faaet Lov at gjøre umiddelbar Indflydelse gjældende i
Statslivet, og at de ligesom tilfældigt ere komne til Magten,
maa man snarere undres over, at saa mange have udmærket
sig. Ikke des mindre have vi herhjemme været saa forsyn-
lige, da vi for en Menneskealder siden skulde ordne vor Tron-
følge, at vi for at føje Holstenerne og rette os efter den tyd-
ske Arvegang sikrede os imod Muligheden af at faa en ny Dron-
ning Margrete, og det, endskjønt det netop havde været Fre-
•derik den tredje særlig magtpaaliggende 1660 at skaffe og.4aa
de kvindelige Linjer Adgang til Tronen. Ogsaa England,
som nu i snart 50 Aar har følt sig vel tilfreds med en Dron-
nings Styrelse, og som dog har frigjort sig fra tydske og fran-
ske Fordomme **) i saa Henseende, tager kun i Nødsfald
imod en Dronning, nemlig naar der ikke i samme Linje kan skaffes
en Konge til Veje. Dronning Victoria arvede Kronen som
den ældre Broders eneste Datter fremfor den yngre Broder
*) Napoleon den første sagde om Hertuginden af Angouléme, at hun
var den eneste Mand i det bourbonske Hus.
**) Hvor stærkt denne Fordom liar sat sig fast, ses bl. a. deraf, at man

ogsaa uden for Tydskland — indrangerer Dronning Victorias Børn
og Dronning Maria da Glorias Børn i det Saclisen-Koburgske Hus,
fordi deres Hædre vare koburgske Prinser, skjønt de selvfølgelig kun
have Arveret henholdsvis til Storhritanien og Portugal som Medlem-
mer af Husene Hannover og Bragnuza. Se R Hjort Horenzen. An-
nuaire génfalogique des maisons prinderes en Europe. 1885.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 22:16:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stilling/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free