Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Stige vi lavere ned til den egefilige Forvalt ni n g, tilden
almindelige Embedstjeneste, finde vi kun et forholdsvis ringe
Tal af Kvinder og næsten udelukkende paa de laveste Trin.
Nordamerika er endnu det eneste Land, hvor man har gjort
Tilløb til at give Kvinderne friere Spillerum for deres Evner.
Her indrommes dem ikke alene som andet Steds simple Læ-
rerinde-Poster, men ogsaa virkelige Professor-Embeder: man
har saaledes en kvindelig Astronom Miss Maria Mitchell ved
Vassar College i Staten New York, som har gjort værdifulde
videnskabelige Opdagelser, og flere andre Lærerinder ved Høj-
skolerne rundt om i Unionen. I Evropa haves endnu kun et
enkelt Exempel al samme Art, idet Russerinden Sofia Kova-
lersky, som 1874 i 21 Aars Alder fik den filosofiske Doktor-
grad iGottingen, ifjor blevProfessor iMathematik vedStockholms
nye Højskole. Da det kun er i en saa ny Tid, man har be-
gyndt at give Kvinder Adgang til offentlige Embeder, kan
det selvfølgelig ikke ventes, at nogen allerede skulde have
naaet op til højere Stillinger: først og fremmest maa det jo
gjælde om at faa fast Kod inden for den hidtil stængede Dør.
Derimod kan man saavel herhjemme og i vore Broderlande,
som i England og Frankrig finde ikke faa Kvinder ansatte i
de offentlige Kontorer, i Post- og Telegrafvæsenets Tjeneste
og i lignende Poster.
I Danmark er der saaledes for Tiden ifølge Hof- og
Statskalenderen for 1885 2 kvindelige Assistenter i det stati-
stiske Bureau, men ellers ingen ved offentlige Kontorer; 2
Postexpeditricer og 13 Telegrafister*), foruden 9 andre, der
styre en Station uden at være fast ansatte i Statens Tjeneste.
Saafremt der er flere, maa det være i meget underordnede
Poster. I Norge er der, ligeledes ifølge Statskalenderen, 19
kvindelige Telegrafbestyrere med en aarlig Løn af 1300 Kro-
Plan, som bragte Unionen det første store Held. For ikke at vække
altfor stærk Modstand hos Generalerne, der skulde sætte Planen i
Værk, turde man ikke sige, at det varen Kvinde, som gavItaadetog
paaviste Stedet, hvor man skulde tage fat. Ogsaa i det følgende Aar
gav Miss Carroll nye Anvisninger, som dog ikke bleve fulgte, men
hvis Rigtighed man senere maatte sande. Se History of Woman
Sulfrage. II. S. 3—12 og S. 8(13—69.
*) Af disse have 11 en aarlig Lønning af 8—1200 Kroner og ikkun 2
14—IliOO.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
