Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Inspektricer ved Fabriker og Værksteder med kvindelige Ar-
bejdere.*) — Det tydske Pdyes Regering vil derimod ikke
vide af Kvinder i Embedstjenesten, ja har endog efter 1870
fjærnet dem, der allerede vare ansatte i Post- og Telegraftje-
nesten i Baden og andre tydske Lande. Ligesom i England
er i Nordamerika en stor Mængde Kvinder ansat i de offent-
lige Kontorer, og over en Tiendedel af Unionens 50,000 Post-
embeder er overdragen Kvinder, vistnok for en stor Del min-
dre Embeder, hvis Lønninger ikke friste mandlige Ansøgere:
saaledes siger i det mindste Mrs. Susan B. Anthony.**)
Gaar man fra Statsembeder over til andre Stillinger af
mere offentlig Karakter, moder man først Lægestillingen,
til hvilken i vore Dage mange Kvinder rundt om i Verden
have viet sig, ligesom i Oldtiden Lægekunsten hos mange
Folkeslag alene eller fortrinsvis øvedes af Kvinder. Nord-
amerika har her brudt Isen. Det er nu lidt over en Menneske-
alder siden, at Elisabeth JBlacJavell (født 1821 i Bristol i Eng-
land) efter mangehaande Vanskeligheder i Novbiv 1847 ind-
skreves som Student og i Juli 1848 fik medicinsk Doktorgrad
ved Universitetet i Geneva i Staten New York.***) To Aar
efter at have besøgt Hospitaler i Paris og London —
nedsatte hun sig i Staden New York som Læge for Kvinder
og Børn, grundlagde 1857 et eSet Hospital og gav derved
Stødet til, at flere andre Kvinder
ster Emilie — slog ind paa samme Vej. Exemplet er se-
nere blevet fulgt af mange flere, saa at der allerede 1868 var
300 kvindelige Læger i Nordamerika og 1884 endog 2533.f)
Baade i Boston, New York og Philadelphia har der i en lang
Aarrække været særlige medicinske Kollegier for Kvinder, og
senere
bl. a. hendes yngre Sø-
*) Englishwomans Review. 1882. S. 575 og S. 269.
**) Samme Steds. 1883. S. 292.
***) Endnu før den Tid var der i Nordamerika en kvindelig Læge ved
Navn Harriet Hunt i Boston, der havde øvet sit Kald siden 1835, men
tørst 1853 blev Dr. med. Ogsaa nævnes i første Halvdel af 18. Aarh.
en
kvindelig Læge, som netop hed Elisabeth Blackwell, og som havde
megen Fordom at kæmpe imod. Kastet i Gjældsfængsel, som Følge
af de mandlige Lægers Brødnid, skrev hun 1736 den første medicin-
ske Botanik. History of Woman Suffrage. I. S. 260 og S. 37.
f) Unsere Zeit. 1870 I. S. 551. Le Droit des Femmes. 1884. S. 160
ifølge et Telegram fra New York.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
