Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* .
IO
taget den farmaceutiske Medhjælperexamen. Belgien har kun
een eller to kvindelige Læger, men flere Kvinder studere Læ-
gevidenskab ved frem mede Universiteter, og stærke Fordomme
gjøre sig endnu gjældende imod dem: den første kvindelige
Student er fra 1880. I Tydsidand er der ligeledes kun nogle
enkelte (5—6), ogStemningen er dem kun lidet gunstig: Kvin-
der faa ikke Adgang til Universitets-Studierne. Italien
derimod allerede 1870 Kvinder lige Adgang til Universite-
terne, og ved tre af disse benyttedes den strax, nemlig Bo-
logna, Pisa og Turin: 1877—78 saa man de to første medi-
cinske Doktorer af Kvindekjønnet, den ene bosat i Bologna,
den anden i Turin. I Oktober 1882 fik Spanien sin forste
kvindelige Dr. med., og tre andre Kvinder have vel taget deres
Examiner, men dog ikke faaet de egenlige Grader og kunne
derfor heller ikke praktisere. Lignende Uvilje har Sagen mødt
i Østerrig, hvor Regeringen 1882 negtede en Kvinde Ret til at
praktisere, skjønt hun havde Doktorgrad fra Ziirich.*)
Inden vi forlade dette Afsnit, ville vi dog minde om, at
længe før der saaledes blev Tale om kvindelige Læger, havde
enkelte Kvinder vundet ligefrem Navnkundighed som Fødsels-
hjælpersker og som Forfattere af lærde Skrifter herom, saa-
ledes især Mad. La Chapelle og Mad. Boivin i Frankrig og
Mrs. Cellier i England i det 17de Aarh. Det er ogsaa værdt
at huske, at det var en engelsk Lady Montague, som ind-
førte Indpodningen med Koppegift (Variolation), Forløber for
Vaccinationen. Allerede i 15de Aarh, omtales en kvindelig Pro-
fessor i Lægevidenskab i Bologna, i 18de Aarh. en anden Pro-
fessor samme Steds i Anatomi, og i vort Aarh. vandt en
tredje Doktorgrad for sin Kundskab heri. Ligeledes have i
Tydskland en Fru Siebold og hendes Datter Fru Heidenreich
faaet medicinsk Doktorgrad for deres Dygtighed som Fød-
selshjælpersker.**)
Ligesom Nordamerika madte med den forste kvindelige
Læge, har det ogsaa for 15 —16 Aar siden begyndt at ind-
gav
I
*) Om disse Forhold se Tlio Woman Question in Europe. S. 166—67
(Holland), S. 277 (Frankrig), S. 327 (Italien) og S. 351 (Spanien),
samt Englishwomans Review. 1882. S. 575 og 1883. S. 393—94.
■**) Tidskrift for I-Iemmet. Art. (jvinnan såsom Lålcare. 1870. S. 211—32,.
særlig S. 222—23.
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
