Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.AUi
\
’
2 7
eller at en af Førerne Mrs. Elisabeth Cady Stanton 1866 stil-
lede sig til Valg i New York, da hun kun samlede et latter-
lig ringe Stemmetal. I Marts 1869 indbragte G. W. Julian,
Repræsentant for Indiana, et Forslag i Kongressen om en ny
Forfatningsændring, hvorefter Valgret ikke maatte negtes af
Hensyn til Kjøn, idet han gjorde gjældende, at Repræsentan-
terne ifølge Unionsforfatningen skulde vælges af »Folket« i
de enkelte Stater, og at Kvinderne ligesaa vel som Mændene
maatte falde ind derunder. Forslaget havde dog ikke Held
med sig, og det gik ikke bedre 1871 med et andet Forslag
af Julian, hvorefter Kongressen til en Prøve skulde give Kvin-
derne Valgret i Forbundsdistriktet Columbia, ligesom den
her først havde taget de tre Skridt, ved hvilke Negrenes Fri-
gjørelse gjennemførtes, nemlig forbudt Slavehandelen, afskaffet
Slaveriet og givet Negrene Valgret. Forslaget forkastedes med
117 Stemmer imod 55, medens 65 Medlemmer afholdt sig fra
Stemmegivning*). Næste Aar forsøgte en anden Repræsen-
tant (Parker fra Missouri) at skaffe Kvinderne Valgret i Terri-
torierne, over hvilke Kongressen ogsaa har stor Myndighed,
men heller ikke dette opnaaedes.
Derimod havde Agitationen den Virkning, at Tanken hele
Tiden holdtes levende for Øje, og at man rundt om i de en-
kelte Stater tog Spørgsmaalet under Overvejelse. 1867 blev
et Forslag om Kvindernes Valgret forkastet af New Yorks
grundlovgivende Forsamling, endog med 125 Stemmer imod
19; men 15 Aar senere stod Stemmetallene næsten lige, 59
imod 54**). 1867 var Forslaget ogsaa for i Kansas, og her
blev det forkastet ved Folkeafstemning, nærmest fordi de tyd-
ske Indvandrere frygtede, at den vilde medføre strængere Søn-
dagslove og Indskrænkninger i Brændevins-Salget
trent den bedste Anbefaling, Reformen kunde ønske sig***).
Medens det saaledes ikke lykkedes at skaffe Kvinderne poli-
tisk Stemmeret, have dog efterhaanden 11 Stater, nemlig Mas-
sachusetts, New Hampshire, Vermont, New York, Michigan,
Minnesota, Kansas, Kentucky, Nebraska, Oregon og Colorado,
I
I
vel om-
*) History of Woman Suifrage. II. S. 482.
**) Englishwomans Review. 1884. S. 243.
***) History of Woman Suffrage. II. S. 231.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
