Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
han har Karaktor som Temperament. Han
klagede selv over, at han spredte sig for meget,
men det ligger til den Familie — Moderens
italienske Blod, véd du.»
«Aa — det er én af Konsul Holtens
Sønner?»
«Ja — kan du ikke huske — de kom en
Del hos Grüners?»
Adda var i Grunden lidt ked over at skulle
være konversabel, det havde været mere ugenert
uden denne fremmede.
Ernst fortabte sig i Lovtaler, han brusede
sig op i den øjeblikkelige Stemning, han var i,
han udstyrede sit nye Menneskefund med et
helt Arsenal af talentfulde Egenskaber, og de
var nu naaede helt op til Triumfbuen.
Luften laa og sitrede og dirrede gul af Vognstøv,
bag disse bølgende Skyer brændte Solen som et
sluknende Baal, og Vognenes Slangebugter blev
ved og ved i det uendelige, langt bort i
blaa-nende fjærne Kastaniealléer. Solen laa lige bag
Stenbuen, fyldte dens ene Side med et
brandgult Skær, der langsomt trak sig op efter og
bredte Skumring efter sig. Stenene brændte
dér højt oppe i den tindrende Luft, de store
Grupper fik et vældigt Liv over sig, et mægtigt
Kor af Tuber og Basuner brød frem i
Solnedgangen. De gik nærmere og nærmere.
Monumentet groede op for deres Øjne og slog sin
skraa Slagskygge ned over dem. Marseillaisens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
