Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Saa begyndte hun at tale, og Svagheden gik
over.
Det forekom hende kun. at hendes egen
Stemme var bleven lidt dybere end ellers, —
men det var en Befrielse at tale om alle disse
ligegyldige Ting, der plejer at indlede et
Bekendtskab.
Lidt efter var hun igen ganske sig selv.
Der gik en Brusen gennem hele hendes
skælvende Legeme, en sød Sitren og Dirren af en
vag Sympathi, der begyndte at længes, og hun
kunde ikke blive den Tanke kvit, at der i disse
faa Minutter var sket det samme, som hun
gennem flere Aar havde reflekteret sig til overfor
Herluf Irgens derhjemme.
Ernst syntes, at det gik fortræffeligt, han
vidste nok, at Holten med sit udmærkede
Kunstnerblik vilde finde Adda smuk. Han følte
sig temmelig stolt allerede over sin Succés, og
kredsede frem og tilbage paa bægge Sider af
dem og gav sit Besyv med, højst animeret.
De talte om Kunst, om Louvre, om
Salonen, om Bastien Lepage og Bonnat, Adda
syntes, at det laa saa nær, hun følte et
sympatetisk Behag ved at tale om alt det, der maatte
være den andens intimeste Interesser, og hun
mærkede slet ikke, at Holten blev mere og mere
ordknap og distræt. Hun maatte blot tale for
at komme bort fra sig selv og sit eget, hans
Øjne var bestandig over hende, hun kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
