Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
der kunde betyde alt muligt. Hun havde ikke
Tid til at tænke paa ham og hans Forelskelse,
skønt hun godt vidste, at han gav hende
Rygstød og var det faste og urokkelige
Udgangspunkt, hvorfra hun flagrede ud efter andre
Muligheder. Med ham i Baghaanden følte hun sig
dristig til de større Oplevelser.
Adda vaagnede tidligt.
Hun havde læst Irgens lange Brev i Nat og
følte sig igen ufri, igen bunden af hundrede
gamle Baand, af Hensyn og Løfter. Hun
fortrød, hvad hun havde skrevet til Professorinden.
Disse lange, uendelige Breve fra Sønnen
foruroligede hende. «De elsker at pine mig,» skrev han,
og hvor han havde Ret, «og naar De nu ved, at
det er min Specialitet at have aandelige Følehorn.
Ulykken er og bliver, at jeg har levet for meget
mellem Bøger — De — maa jeg sige det,
maaske for meget mellem Mennesker, og det
er adskilligt lettere, tror jeg, at træffe et
tilfredsstillende Valg mellem de første.»
Han var skinsyg paa hende, og hun kunde
mærke mellem Linierne, at han led.
Men hun kunde ikke lide, at en Mand havde
Følehorn.
Det var hende imod, at han aldrig sagde
rent ud af Posen, hvad han vilde. Han vidste
maaske, hvad Svaret vilde blive, og ventede.
Hans Resignation pinte hende ogsaa, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
