Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
«Men nu skal De hore, hvorfor jeg finder
dem udmærkede,» sagde hun fornøjet og
ryddede en Plads til ham ved Siden af sig. «Jeg
vil saa gærne vide, om jeg ser rigtigt, det morer
mig, vil De ikke?»
Hun havde taget sine hvide Handsker af,
ivrig, oprømt, hun sad ligefrem og lyste der i den
skraa Solstribe, der faldt ned over hendes Haar
og fine Skuldre.
Ernst sad i Sofaen og syntes, at Adda saa
mageløs godt ud, ganske fortræffelig ud. Han ventede
kun paa et eller andet Traktement og hostede.
Holten satte sig lige ved Siden af hende og
følte sig som en Forbryder i hendes Nærhed,
han krøb sammen, ludede med Hovedet,
«Frøken Barnekow,» sagde han hurtigt, han
var bleven ganske graa under Øjnene og greb
den store Bunke Tegninger, som hun vilde gaa
igennem med ham; «Frøken Barnekow — det
er mig saa ubehageligt at blive rost, virkelig
saa pinagtigt, — hvis De vil gøre mig en
Tjeneste — en stor Tjeneste — sig mig hellere —
hvori ligger det mislykkede i disse — jeg
lærer af mine Fejl — jeg vil kun vide, om De kan
se det.»
Han tog sine egne, de omhyggeligt vragede,
og rakte hende dem.
Der kom en lang Stilhed, hvori Sangen nede
fra Gaden brød sig frem.
Jeg synes blot slet ikke, at det ligner Dem,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
