Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
hvidt Baand oin. Som strøg hun Damen af sig
sammen med sine lyse Musselinskjoler og sine
rynkede Chiffonsparasoller, og som 0111 hun
troede at komme ham nærmere med dette Skær
af frivillig Fattigdom, der næsten gjorde hende
svag og fremmed for sig selv. Hun savnede
ogsaa sit hvide Slør, men saa tog hun sig
sammen og gik videre.
Helt nede i Hjørnet af den store Sal fik hun
Øje paa ham. hans høje, fornemme Skikkelse,
de fine, levende Skuldre, Hovedets skønne Fonn,
og Haaret, næsten blaasort i Solen, som en
strid og kraftig bølgende Manke,— uden at vide
hvorfor trak hun sin højre Handske af.
Han blev glad over at hun kom, -— og alene, og
han fik saa travlt og lagde Paletten fra sig; men
saa smilte hun, og de gav hinanden Haanden,
et af disse gode og dvælende Haandtryk, der
o o J ~
sparer for saa mange Ord.
«Og vil De saa sige mig Deres ærlige Mening,
Frøken, men ærligt, hører De, ærligt.»
Han drejede Staffeliet hen imod den corotske
Original.
Hans Øjne veg ikke fra hende.
Hun sammenlignede længe, gik lidt frem,
lidt tilbage; han stillede en lav Straastol frem,
bad hende om at sidde, febrilsk og nervøs.
«Det er ikke godt,» sagde hun stille, gentog
det lidt efter med Overbevisning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
