Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
langt Galleri. Solen laa og brændte op over en
mørkerød Fløjelsvæg.
Op imod dette dybe juvelrøde Fløjl hævede
en enkelt Statue sig, fjærn, ensom, vendt imod
Lyset.
Venus fra Milo.
Længe stod hun stille og saa gennem Taarer
op imod den hvide Statue, der bøjede sit
dejlige Hoved, ombølget af Solens stærkt gule
Glorie.
Saa var Graaden der, men stille, aden
Bitterhed, lindrende.
Hun blev staaende her i det svage Skær
af Statuens blændende Marmorglans, mens
Skygger langsomt trak sig henover Loft og
Vægge.
Over Gudindens Hoved og Bryst laa Solen
med mørkegule Topasers rige gult, langsomt
gled Skæret op ad det skinnende Marmorlegeme,
lejrede sig i tusinde brændende gule Rosenkys
over det vældige, bredt aandende Bryst, der
syntes at aande, svagt bølgende.
Stille som et Solhav i Stigen gled Lysets
Vand opad, bestandig opad.
Gudindens rolige Smil lyste fjærnt og blegt
som i en uendelig Viden langt ude over
Jordens Lyst og Jordens Smærte, et
hemmelighedsfuldt Smil, som kendte det andre Lidenskaber,
rigere og skæbnetungere end denne triste Jords.
Ingen Medfølen og ingen Barmhjertighed over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
