Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
En vemodig og sjælfuld Beundring for dette
rolige Menneske, men alle hendes Sanser var
upaarørte i hans Nærhed.
Det var det, der var det værste, at vaagne
om Morgenen.
De andre, der gik til deres Pligter, deres
Skoler, deres Hospitaler, et eller andet
beskedent Kald. der gjorde dem deres Opvaagnen let.
Blot ikke ét eneste Bud til hende. Hun blev
liggende til langt op paa Formiddagen og
syntes tilsidst at hendes Liv forflygtigedes til
Uvirkelighed. Saa stod hun op med en
Viljeanspændelse og gik ind i Musikværelset. Brahms —
Rubinstein, hun vilde være flittig i Dag — én
Time — to Timer, dæmpet spillede hun ud i
de store Stuer, der laa dér i Flugt med det
skære Formiddagslys gennem de høje Vinduers
broderede Forhæng. Chrysantémerne duftede i
låve, ildfarvede Skaaler, og de grønne
Orchidé-ranker, der i aflange Krystalglas var hæftet
op paa en straagul Silkeportiére. Men
Spillet døde hen, Blomsterne duftede saa
sørgmodigt og sygeligt, uhjælpelig trætte gled de
raadvilde Hænder ned fra Tangenternes hvide
Taster.
Hvorfor spillede hun og hvorfor var hun
flittig?
Hun lukkede Flygelet, angst for denne evige
evindelige Musik, der gjorde hende svag og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
