Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
frisk, al Lyd nær ved og aarvaagen, Egn
bagved Egn, helt ud i Horizonten, der lukkes med
blaasorte Skoves lange Linier.
Xu ind i Skoven, Løvet rasler op ved hvert
Fodtrin. alt nøgent, gennemsigtigt og forventningsfuldt,
og Kragerne det er de eneste Fugle i Stilheden,
saa pludselig et aabent Kig ud i Landet, der
synes saa tomt med sine hvide uddøde
Søndags-gaarde. En Kirkeklokke ringer et Sted, og der
er nogle Stemmer nede paa Stien bag ved
Bakken. Med ét farer Skovbundens tindrende gule
Bladebund op i Sollys, og der er en Hare, der
styrter afsted, saa det rasler og rasler helt ned
i en Slukt, hvor Lyden dør hen.
De gik i Takt, og de mærkede Varmen fra
hinandens Legemer, deres Aande flød sammen i den
klare Luft, og de nynnede. Xu var der Visittid
hjemme i Frederiksgade; hun gav et lille
uvilkaarligt Hop som en Skolepige, der har faaet Maanedslov.
Denne Formiddagskonversation om Bøger,
Teater og Musik, dette evige Bølgeslag, frem og
tilbage, og alle Rullestenene ensartede, udglattede,
rundslebne uden en eneste skarp Kant, saaledes
som den ene Rullesten plejer at ligne den anden
i en Havstok. Og hun kendte ud og ind, hvad
der plejede at skylle op for havarerede og
aandsforslidte Tankespaaner under denne
daglige Hjærnestranding.
Hun slåp hans Arm; der var fine Bregner
paa Stenten, og hun løb i Forvejen, berusede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
