Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
først var bleven en hel anden end den, han var.
Han anstrængte sig for at blive mere mandig,
for at have færre Følehorn, for at gaa mindre
op i sit eget, for at have l igere personlige
Stem-ningsudslag. Hans Studium skulde mættes med
Poesi; undertiden ønskede hun ham næsten ud
af hans gode Skind, han søgte at skyde
Væsens-ham den ene Gang efter den anden og slippe
ind i en Metamorphose, han vendte og drejede
sig som en Slags forlovet Forandringskunstner.
Adda sukkede, det nyttede aldeles ikke, at han
anstrængte sig, det skulde komme ubevidst og ikke
villet. Han skulde være sig selv men med et
forandret Selv. Hun pinte ham, fordi hun ikke
var betaget af ham, sanselig betaget.
De blev ved med deres Søndagsudflugter;
de gik gennem den stille Granskov ved Søllerød.
Langt ind mellem de fugtige, grønne, piggede
Stammer laa det smaragdskinnende Mostæppe,
purpurplettet af røde Fluesvampe og strøet med
brune Kogler. Stammer, som Stormen havde
væltet, laa som knækkede Spyd efter et
Kentaurslag. De gik hver for sig, kom langt hort fra
hinanden uden at kunne høre hinandens Skridt
paa det bløde Mos, kun Suset deroppe i de
sorte Naalekroner og Stilhedens inderste
Hjerteslag. Dér i denne Solstribe kunde
Enhjørningen med det store, lyttende Øje komme, og
paa den udgaaede Træbul kunde Dværgene
sidde i Aftensol og udhamre rødt Guid, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
