Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
et Menneske til Hjælp, der allerede var paa det
yderste.
Og det blev da ogsaa baade til Taarekrise
og Nervekrise og Hjærtekrise, altsammen paa
en Chaiselongue med et violet japanesisk
Silketæppe over.
«Nerverne — Nerverne — Deres Naade!»
sagde Overlæge Gedde og beundrede den nye
Monsted», der havde faaet sin Plads over
Chaise-longuen.
Fruen laa inat og tænkte sig arrig paa denne
Gedde, der altid talte om Nerver, som om en
Kvinde ikke bestod af andet, naar hun sendte
Ilbud.
«De maa drikke Vin til Middag, Frue, et stort
Glas hed Bourgogne, det gælder om at faa Blod,
forst og fremmest Blod.»
Den lille Gedde kiggede op over Lorgnetten
og halede en ny «Bache» indenfor sin
Synsevne. Han var Kunstkender og studerede under
Konsultationen, hvad der var paa Bourgeoisiets
Vægge.
Blod,» sukkede Fruen mat, det var jo
netop dette altfor meget Blod, der pinte hende
baade Dag og Nat, hendes Temperamentgryde
skrupkogte jo. Og det var Geddens Skyld!
Ja, Blod, Deres Naade, jeg skal ordinere
Dem nogle nve, aldeles fortræffelige Jærnpiller,
tager De endnu Deres Havregrød om Morgenen? —
meget vel — tillader De maaske, at jeg tilraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
