Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Hun var forundret over hans Skinsyge og ufine
Opførsel.
«Hvis det kan stille dig tilfreds» sagde hun
stilfærdig «saa var det en Hr. Gregers Holten —
vi traf sammen med ham i Paris — er Du saa glad?»
«Og her har vi gaaet og ventet paa Dig i
timevis —- synes Du maaske at det er
hensynsfuldt — passende?»
Hun var bleven ganske vaagen nu —, saa
paa ham, forundret, hun havde aldrig endnu set
ham i Affeet paa hendes Vegne, og det var
maaske alligevel det, hun havde ønsket, at se ham
skinsyg, ængstet over sin rolige Besiddelse af hende.
Vognene begyndte at køre frem nede i Porten.
Der blev banket paa Døren, Jomfruen vilde kun
spørge, om Frøkenen ønskede Hjælp til sit Toilette.
«Jeg vil vide, hvad han og Du havde at tale
om,» skreg han op, «hører Du — Du skylder
mig en Forklaring.»
Hans Læber var graa, og han blev ved med
at tage sig hen over Hovedet. Det hvide Slør
laa slængt ud over Gulvet, saa pludselig styrtede
han sig over hende, greb hendes Hænder, lagde
dem over sit forstyrrede Ansigt, over sit Haar.
og han stønnede, og han bad, og han hviskede,
bad hende om Forladelse, men i fire lange
Timer havde han ventet, hun havde jo sagt, at
han skulde komme saa tidlig som muligt, og
Eggers havde pint ham, ærgret ham, hidset ham
op, om hun kunde tilgive liam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
