Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
fessorens sidste Udklækning meget interessant,
et Produkt, hvis Fortrin virkelig maatte springe
enhver i Øjnene. Og det lille Dvr hoppede adræt
videre og sugede sig fast hos Hofdamen, der fandt
det ekstraordinært, talentfuldt og veldresseret,
indtil den pludselig gjorde et nyt Hop og forsvandt.
Adda havde sat sig ved Flygelet.
Hun bøjede Hovedet tilbage, slog et Par
Aecorder an.
Selskabets Summen og Latter laa om hende
som et fjærnt uvedkommende Brus.
Hun tænkte paa Herluf, der havde bedækket
hendes Hænder med skinsyge Kys, og hun smilte
med alvorlige Øjne. Som hun sad her, kunde hun
se ham i det runde venetianske Spejl, han var
urolig, hun kunde se, hvor han led ved at
skulle konversere alle disse Mennesker, der
trængtes om ham for at mætte deres
Nysgerrighed. Nu bagtaltes der, railleredes der,
struggle-des der, i en fin tilstøvende Strøm af Ord og Smil,
af halvsagte Hentydninger og diskrete
Understregninger, der blev gnavet fint, gnavet
ustandseligt af disse Mennesker, der kendte hinanden ud
og ind, lige fra Statskalender og Skattelister til
de intimeste Familiebegivenheder. Det var det,
der kaldtes aristoki’atisk Solidaritet.
Man kendte hinandens Naragtigheder,
hinandens Kneb og Buk og Gemenheder for at komme
frem og i Vejret, man havde en lønlig Afsmag for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
