Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
hende i Ro for ham, han fyldte hendes Øren,
hendes Sanser med ham, det var hendes egne
Børn, der ligefrem tvang hende til Monomani.
Hun bebrejdede sig selv, at nun fandt ham
smuk, rødmede over at linde ham distingveret.
lik Hjærtebanken over at linde hans Væsen
behageligt, Blodkongestioner, naar hun fandt ham
sympatetisk, hendes Samvittighed overfor
Datteren sagde hende tydeligt, at hun ikke maatte
finde noget af alt dette. Uden at kende ham
videre, i Paris havde hun kun set og ialt med
ham ganske flygtigt, havde hun modarbejdet ham
hele denne Vinter for at faa Partiet med Irgens sat
igennem, nu hævnede Beaktionen sig paa hende
selv, Frastødningen paa Addas Vegne blev til
Tiltrækning for hendes egen Person. Hendes
Forvirring var grænseløs, hun havde ganske
vænnet sig af med at føie erotisk for egen
Beg-ning, og hun var dybt beskæmmet over noget
uudsigeligt, som hun slet ikke endnu vidste,
hvad var. Men ligesom ganske instinktmæssig
følte hun, at hun i dette Tilfælde maatte stritte
imod indtil det yderste. Hendes sjælelige
Strit-ning virkede imidlertid til det modsatte, derfor
spillede hun Chopins Sørgemarche to Gange
daglig, thi hun betragtede sit eget Liv som et
Kærlighedens Martyrium, og hun var vant til at
følge sine smaa dødfødte Eroter til Graven med
floromvundne Trommer. I denne Tid, hvor hun
var alene, beskæftigede hun sig meget med sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
