Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Han kom til at tænke paa Adda, hendes
sjælfulde Øjne, hendes fine Kølighed, den Dag
i Atelieret paa Montmartre, Akacien i hendes
dejlige Haar, Hænderne der gled hvide og
sol-belyste hen over Tangenterne, han kunde ikke
blive hendes Ansigt kvit, følte sig pludselig ilde
stemt over Fruens nærgaaende Øjne, greb saa
voldsomt i Strengene, og sang, som paa Trods,
en af disse frække Viser lige ud i Synet paa
denne fornemme og højt ansete Anstandsdame,
der ligefrem indsugede de ukyske Strofer med
sine vidt aabnede Sanser.
Hun tvang Bohemen frem i ham, og han
slyngede disse liderlige Vers fra sig som en
gnistrende Haan og Udfordring til hele dette
uangribelige og korrekte Societet, der her
afslørede sit virkelige Inderste i selve sin urørlige
Mønstertype, Kammerherreinden.
Øg hun lo som besat over alle denne franske
Chansonettes skamløse Viser, hun huskede dem
fra Concertpalæet, hun klappede i Hænderne,
hun var betaget over denne mageløse
Kunstydelse, tilsidst lagde hun sig helt tilbage i
Sofaen, opløst i Latter, vridende sig konvulsivisk
over alle disse gemene Knejpetvetydigheder, der
Strofe efter Strofe blev lancerede hende lige ind
i Ansigtet soin en overlegen Haan over at den
vidt berømte Damefernisering lindede saa hurtigt
og saa aldeles.
Der kom et lystigt Galgenhumør over ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
