Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
For første Gang i sit Liv gav hun et
alvorligt Ryk i Kæden og lod de andre Led mærke,
at hun var selvstændig, selv 0111 hun saa nok
saa meget var nittet sammen med de andre.
Men naar hun tænkte paa Adda, led hun
alle mulige Kvaler, og der var Øjeblikke, da
hun tænkte paa at bryde overtværs og flygte
bort paa en stor Orientrejse med et engelsk
Rejseselskab, opgive Livslykken sidste Gang for
alle og fare sporenstregs til det hellige Land.
Saa skulde ogsaa det yderste ske først,
førend denne Resignationens Valfart blev startet.
Adda plagede hende med disse overspændte
Breve, der ingen Steder hørte hjemme, al denne
Tale om Sjæl og aandeligt Gennembrud og
Lykken i Resignation. Hun fandt, at det grænsede
til Hysteri.
Og pint af sine egne Sorger, svarede hun da
ogsaa temmelig ærgerlig:
«Kære Adda — jeg kan saa godt begribe
at du netop i denne Tid føler dig aandelig
bevæget, men alligevel, Helbredet og éns
Velbefindende gaar dog frem for alt, og jeg kan
mærke paa dine Breve til mig, at du igen
maa lide af Blodmangel. Bruger du Geddes
Jærnpiller? Skal jeg sende dig af mine
Maltpræparater? Du véd ikke, hvor den
Havregrød bekommer mig vel 0111 Morgenen.
Alt det du skriver om din pludselige Reli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
