Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Først gik han til Dørene, hele Huset uddødt. Saa
valfartede han tyst omkring mellem de utallige
silkebetrukne Fauteuils, løftede poa nogle tunge
Broneestatuetter efter Dubois, lod Haanden glide
flygtigt hen over de københavnske Porcellainer, de
japanesiske Elfenbenssager, han tilegnede sig
ligesom alt med sit fine vurderende Blik og sine
nervøse degenererede Hænder. Og denne
Drivhuslugt af Orchidéer, af Parfumer, af Malerier; saa
satte han sig inat i den brede, resedagrønne
Fauteuil foran Kammerherrens legemstore
Ma-leri, satte sig rigtig mageligt til Rette med
Benene overkors og gjorde op med sig selv.
Et eneste Kup og han havde hende, ikke
alene hende, men alt, hvad der fulgte med.
Positionen, alt det, der utvivlsomt gav hende et
betydeligt Pius fremfor Datteren. Han sukkede
ved at tænke paa Adda. Men nu blot ikke
sentimental — hun havde ganske sikkert jaget ham
ind i en forloren Kunstnertilværelse; tog han
Fruen, var han i det mindste fli for de Plager.
Og det var ikke Flirt, hun drev med ham, han
var ganske paa det rene med, hvad det var,
hun vilde med ham.
Frøken Elise gjorde sig forskjellige
Ærinder gennem Salonen; den unge Holten sad
stadig foran Kammerherrens Billede, som om han
udbad sig nærmere Detailler om Enkens
Kvalifikationer. Gregers var ellers ganske godt paa det
rene med sig selv. Han egnede sig ikke til
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
