Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Og den af Mændene der laa i Urnen, var næsten
den mest livlige.
Hun var i en Vaande, hun vilde ikke knuse
den enes Urne og ikke den andens Hjærte, saa
skyndte hun sig over mod Døren, og han greb
hende i sine Arme.
«Om to Maaneder er jeg tilbage, Gregers,
men Du maa være fornuftig, er det ikke nok,
naar jeg siger Dig, at jeg elsker Dig, har elsket
Dig og bestandig vil elske Dig — behøver Du
Garantier?»
Han kyssede hende hæftigt, og ganske stille
listede han Kammerherrens slidte Forlovelses
ring af hendes buttede Finger og puttede den i
sin Vestelomme, et Pant paa hele den glimrende
Position i Samfundet, som hendes store
Kærlighed allerede nu gav et Løfte om.
Kammerherreinden rejste, fulgt til Toget af
Selskabets mest udsøgte Nobelgarde; denne
Orientrejse forsonede, man fandt igen Fruen
comme il faut, ved Firethe, ved Matinée og i
Formiddagsklubben, Ministerinden havde Roser
med. Fru Admiralinden Liljer, ligefrem
overvældet med Liljer steg hendes Naade ind i sin
første Klasses Kupé, og Toget satte sig i Bevægelse.
Aldrig var hun Højet ud i Verden saa let om
Hjærtet, hun var ganske ene i Kupéen, [hun
nynnede i Takt med Hjulenes muntre Larmen, hun
’S
gyngede ungdommeligt paa de vinrøde Hynder,
Den store Eros. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
